Direktør: - Derfor bliver vi ved med at investere i vores butikker
BABYSAM A/S
Babysam sælger udstyr til babyer i 30 fysiske butikker og en netbutik.
Nettoomsætning (t. kr.)
2019/20: 516.263
2018/19: 534.097
2017/18: 499.506
Primær drift (t. kr.)
2019/20: -20.208
2018/19: -6.859
2017/18: 12.084
Årets resultat (t. kr)
2019/20: -31.060
2018/19: -10.790
2017/18: 11.735
Kilde: BabySam A/S, Årsrapport 2019/20
Selvom den digitale del af BabySam har vokseværk, så er det langtfra slut med at investere i de fysiske butikker, lyder det fra direktøren.
Da BabySam i sidste uge flyttede butikken i Holstebro til en mere attraktiv adresse - og samtidig indrettede den efter kædens seneste koncept - var det et eksempel på, at de fysiske butikker stadig bliver prioriteret.
Det forklarer den adm. direktør i BabySam, Kenneth Nørgaard, i et opslag pǻ LinkedIn.
- Covid-19 har i den grad accellereret vores digitale transformation, men butikkerne spiller også her en helt central rolle, skriver han og fortsætter:
- Siden genåbningen har vi fastholdt omkring en 10 procent Klik og Hent-rate i butikkerne - and growing. Derfor bliver vi ved med at investere i vores butikker med opgraderinger og nye placeringer for at være tæt på vores kunder, skriver Kenneth Nørgaard
Alle store kæder gør det
BabySam har 30 fysiske butikker over det meste af landet, hvoraf flere af de større har været gennem en renovering i løbet af den seneste corona-nedlukning.
Det er sket sideløbende med oprustningen af den digitale side af forretningen. Blandt andet har BabySam lanceret et klik og hent-koncept og indført rådgivning på nettet, sagde direktøren til Børsen tidligere på året.
- Det, tror jeg, bliver en gamechanger fremover. Alle store kæder gør jo det her i et eller andet format, og det at have køb-og-hent til at køre forholdsvis stærkt i dine systemer gør, at du får en konkurrencefordel, når vi åbner op igen. Kunderne vender sig simpelthen til at sikre sig, at varerne er der, når de skal ned i butikken, sagde Kenneth Nørgaard til Børsen.
I 2020 købte Jalsøe-familiens holdingselskab, Alt til Barnet Holding ApS, aktiemajoriteten i BabySam af Polaris Private Equity og AAC Capital, der investerede i virksomheden sammen med Jalsøe-familien i 2008.
LÆS OGSÅ: Ejer-familie taber millioner efter overtagelse af landsdækkende kæde
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter