Direktør varslede et historisk hårdt år: Nu slår boligkæde rekorder

Lars Lyse Hansen, adm. direktør i Bolia.
En af kæderne i Lars Larsen Group når for første gang den magiske milliardgrænse. På forhånd havde direktøren advaret om et hårdt år.
Rekorder på både top og bund. Sådan sammenfatter bolig- og designkæden Bolia selv regnskabsåret 2019/20.
For første gang nogensinde er omsætningen større end en milliard kroner, og samtidig lyder overskuddet før skat på 75 millioner. I forhold til sidste år svarer det til en firdobling, så direktør Lars Lyse Hansen har grund til at finde de pæne ord frem:
- Jeg er naturligvis tilfreds med årets resultat og meget stolt over den store indsats som vores dedikerede medarbejdere, designere og partnere har lagt for dagen, siger han i en kommentar til regnskabstallene.
- Vi har skabt en samlet salgsvækst på 22 procent i alle salgskanaler og på alle markeder, og det er værd at bemærke, at webbaseret handel for første gang udgør halvdelen af den samlede omsætning. Her har det helt sikkert også haft betydning, at vores fysiske butikker i Frankrig, Schweiz, Tyskland, Belgien og Østrig i en periode var lukket på grund af coronavirus, siger han.
Forventede et svært år
Allerede flere måneder før verden lærte den store pandemi at kende, sagde Lars Lyse Hansen i et interview med Børsen, at man kunne se frem til “det hårdeste år nogensinde” i Bolia.
Det skyldtes en stribe store projekter og investeringer. Først i det kommende regnskabsår - 2020/21 - skulle der vise sig en positiv udvikling i resultaterne, lød vurderingen fra direktøren.
Men allerede nu viser nøgletallene tænder.
- Vi har foretaget massive investeringer i designudvikling, bæredygtig omlægning, et nyt globalt ERP-system samt ekspansion med nye butikker, forhandlere og udvidelse af B2B samarbejdet med amerikansk baserede Steelcase. Noget som markant har styrket vores adgang til det globale professionelle marked, siger Lars Lyse Hansen.
Fortsætter ekspansion
Bolia fortsætter den aggressive ekspansionsstrategi, som siden 2015 har ført til en fordobling af omsætningen. Det omfatter både B2B-markedet, nethandlen og åbninger af fysiske butikker i Frankrig, Tyskland, Danmark og Schweiz.
- Bolia har nu 63 butikker i 9 lande, webshops i 32 lande og mere end 600 forhandlere fordelt på over 50 lande, siger Lars Lyse Hansen.
- Men det betyder langt fra, at vi er færdige med at ekspandere. Vi har en stærk passion for design og kreativitet og et meget sundt og agilt fundament. Med vores store investeringer i IT, en mere bæredygtig kollektion og en moderne handelsplatform står Bolia rigtig godt rustet til kampen om fremtidens kunder på den globale markedsplads, siger han.
Lars Larsen Group ejer Bolia.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Alle finalisterne til E-handelsprisen er fundet
Måling: Landets butikker holder den store nedtur for døren
Tidligere Ecco-topchef skal stå i spidsen for fremadstormende brand
Ny direktør i Coop kommer direkte fra PostNord
En af Holch Povlsens satsninger åbner første fysiske butik
Kriserne preller af på jysk tøjmærke i vækst
Makkerpar bider sig fast i toppen af Netto Tyskland
Konkursramt kæde åbner butikkerne igen
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Alle finalisterne til E-handelsprisen er fundet
Måling: Landets butikker holder den store nedtur for døren
Tidligere Ecco-topchef skal stå i spidsen for fremadstormende brand
Ny direktør i Coop kommer direkte fra PostNord
En af Holch Povlsens satsninger åbner første fysiske butik
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops