Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Derfor er antallet af konkurser stadig langt under kriseniveau

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 7 maj 2021 kl. 11:52 af: Kristian Holgersen

De bange anelser er gjort til skamme: Efter en lang coronakrise ligger antallet af konkurser stadig lavt. En cheføkonom forklarer hvorfor.

Da coronakrisen ramte sidste år, begyndte advarslerne om en mulig konkursbølge at tikke ind. Men indtil videre er det ikke sket.

Den udvikling fortsatte i april, hvor Danmarks Statistik har registreret 157 erklærede konkurser blandt aktive virksomheder. Det er godt 15 procent færre end i marts.

Tallene fra Danmarks Statistik er korrigeret for sæsonudsving.

- Antallet af konkurser i aktive virksomheder i perioden februar-april var 8,7 procent lavere end i november-januar, mens jobtabet var 19,2 procent lavere, skriver Danmarks Statistik i en kommentar til opgørelsen.

I Arbejdernes Landsbank hæfter cheføkonom Jeppe Juul Borre sig ved, at antallet af konkurser på ingen måde skiller sig ud i forhold til mere normale tider. Det kommer han med flere forklaringer på.

- Konkurserne er milevidt fra det, som vi vil kalde for krise. Det kan virke usædvanligt, når vi ved, hvor hårdt coronakrisen bider på virksomhederne. Det lave konkursniveau skal ses i sammenhæng med massive politiske tiltag med kompensationsordninger og likviditetstiltag, skriver Jeppe Juul Borre i en analyse på bankens hjemmeside.

- Samtidig har coronakrisen været kendetegnet ved nogle ekstremt hårde men også mere korterevarende perioder, som levner hurtigere lys for enden af tunnelen. Vi er nu i en tid, hvor forårsoptimismen blomstrer, genåbningen stormer frem og erhvervstilliden har netop ramt det højeste i 23 måneder, skriver han og fortsætter:

- Jeg er meget positiv og ser på ingen måde en massiv konkursbølge forude, selvom pilen vil pege op på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Hullet blev for dybt: Fynske bagerforretninger går konkurs



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD