Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Danskerne holder gang i detailsalget: Økonom forventer et skifte

Foto: detailfolk.dk



DETAILSALGET

Procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder.

Tallene er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Detailhandel i alt
Apr: -5,8
Maj: 0,8
Jun: -0,4

Fødevarer og andre dagligvarer
Apr: -7,3
Maj: 0,6
Jun: 0,3

Beklædning mv.
Apr: -2,9
Maj: 12,0
Jun: 8,5

Andre forbrugsvarer
Apr: -5,2
Maj: -0,8
Jun: .2,6

Kilde: Danmarks Statistik

Monday den 2 August 2021 kl. 09:42 af: Kristian Holgersen

Detailsalget fortsatte på et højt niveau i juni, og tallene for hele andet kvartal ser endnu bedre ud. En cheføkonom forventer et skifte.

Trods et lille fald på 0,4 procent lå det samlede detailsalg i juni stadig på et højt niveau, viser tal fra Danmarks Statistik.

I årets første sommermåned var forbrugerne især på jagt efter tøj og sko. Salget i kategorien Beklædning mv. steg således med 8,5 procent, mens kategorien Fødevarer og andre dagligvarer stort set endte på samme niveau som i maj.

Lidt værre ser det ud for kategorien Andre forbrugsvarer, som dækker over varige forbrugsgoder såsom elektronik og boligartikler, hvor Danmarks Statistik har registreret en nedgang på 2,6 procent.

- Der åbnes fortsat for flere forbrugsmuligheder, i juni især for flere rejser og forlystelser. Men trods disse udvidede forbrugsmuligheder køber forbrugerne fortsat lystigt ind i butikkerne. Der ser dermed ud til at være rigtig pæn fremgang i det private forbrug, udtaler underdirektør i Dansk Industri, Morten Granzau, i en kommentar til tallene.

Forventer ændring i forbruget

Med tallene for juni i bogen kan Danmarks Statistik gøre status over årets andet kvartal, som endte med at blive en gedigen optur for detailhandlen. Salget lå 6,2 procent højere end i første kvartal, hvor mange butikker stadig var omfattet af nedlukninger som følge af coronapandemien.

I takt med, at hverdagen vender tilbage, så burde detailsalget også ændre sig, vurderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank. Det er bare ikke sket endnu.

- Vi forventer, at der på et tidspunkt vil ske et skifte i danskernes forbrug med genåbningen, men det lader for alvor endnu vente på sig, udtaler han til Børsen.

- Mulighederne for at bruge penge på restauranter og oplevelser er igen kommet i spil, og vi har netop indenfor restaurationsbranchen set en pæn stigning i omsætningen i forbindelse med genåbningen. Men det sker foreløbig ikke på bekostning af detailhandlen, siger Jeppe Juul Borre.

LÆS OGSÅ: Yderligere genåbning sendte det glødende detailsalg et niveau op



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD