Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Dansk fodboldforretning jubler over rekordsalg

Holdet bag Unisport ved uddelingen af e-handelspriser i 2017.
Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 6 juli 2021 kl. 11:55 af: Kristian Holgersen

Mens stemningen forud for EM-semifinalen er ved at nå kogepunktet, har en dansk fodboldforretning fremlagt et rekordregnskab.

Fodbold betyder noget særligt for rigtig mange danskere: Se blot på mængden af flag, som i disse dage farver byerne røde og hvide inden EM-semifinalen mod England onsdag aften.

Midt i den elektriske stemning har danske Unisport, som sælger fodboldudstyr på nettet og i to fysiske butikker, en ekstra grund til at juble. Det seneste årsregnskab byder nemlig på gode takter.

I 2020 lykkedes det Unisport at nå en omsætning på i alt 439 millioner kroner - og det er rekord. Desuden har virksomheden registreret en kundevækst på 22 procent, så det samlede antal aktive kunder for første gang runder 600.000.

- Vi er yderst tilfredse med resultatet coronakrisen taget i betragtning. Vi starter 2020 med tocifrede vækstrater, men er pga. nedlukningen nødt til at lukke vores fysiske butikker i København og Paris, siger Michael Burk i en pressemeddelelse. Han er adm. direktør i Unisport.

- Samtidig sættes alle globale fodboldaktiviteter på pause, og det er selvfølgelig noget, vi kan mærke på salget. Vi kommer dog stærkt igen mod slutningen af året, hvor vi igen har en solid tocifret vækst. Samlet lander vi på 17 pct. vækst på vores platform for året, siger Michael Burk.

På den primære drift kan Unisport fremvise et plus på 7,1 millioner kroner, men årets samlede resultatet ender med et underskud på 17,1 millioner kroner. Det får dog ikke alarmklokkerne til at ringe, for det skyldes corona-relaterede tab og investeringer i at udvikle forretningen.

Unisport har salg på nettet, i to fysiske butikker - de ligger i København og Paris - og endelig lancerede virksomheden en markedsplads med partnere som Adidas og Nike i 2019.

LÆS OGSÅ: Sportskæde kommer ud af 2020 med fornyet styrke



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD