Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk Supermarked 'ærgerlig' over ny planlov

Mads Hvitved Grand er group vice president og kommunikationschef i Dansk Supermarked Group
Foto: Dansk Supermarked Group/PR



Friday den 10 June 2016 kl. 11:32

Landets største dagligvarekoncern må ligesom andre detailvirksomheder se langt efter muligheden for at opføre flere hypermarkeder.

- Den politiske aftale er snarere en modernisering, end det er en liberalisering af planloven. Vi afventer fortsat det endelige livtag med planloven.

Sådan siger Mads Hvitved Grand, group vice president og kommunikationschef i Dansk Supermarked Group, til Berlingske.

Den sker i en kommentar til den nye planlov, som torsdag blev vedtaget af et flertal på Christiansborg. En lov, der blandt andet bestemmer, hvor store dagligvarebutikker må være i og uden for byer.

Mens dagligvarekoncernen Coop, som står bag blandt andet Kvickly, Superbrugsen, Dagli´brugsen, Fakta og Irma, er ’godt tilfreds’ med den nye planlov, som detailfolk.dk har skrevet, er der 'ærgrelse' hos Dansk Supermarked, som havde håbet på muligheden for at opføre flere hypermarker, som Bilka-kæden herhjemme er den eneste af slagsen af.

LÆS OGSÅ: Coop klar til at satse på mindre butikker

Har stadig monopol

- Hvis man åbnede for flere hypermarkeder, ville det give en milliardgevinst i øget produktivitet. Men det har regeringen ikke kunnet samle politisk flertal for. Det, synes vi, er ærgerligt. For man afskærer de fleste danskere fra at handle til de bedste priser, siger Mads Hvitved Grand til Berlingske.

Og kommunikationschefen i Dansk Supermarked uddyber:

- Vi har i dag ingen konkurrence på hypermarkeder. Blev der åbnet for flere af dem, ville det være med til at holde os på tæerne og sikre forbrugerne de laveste priser. Man kan dog glæde sig over, at Bilka er billigst i Søndagsavisens seneste pristjek på dagligvarer.

Med den nye planlov har Dansk Supermarked Group, der blandt andet står bag Netto, Føtex, Bilka og Salling, fortsat monopol på at drive hypermarkeder i Danmark.

Lovforslaget om den nye planlov, som regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative står bag, forventes fremsat i oktober 2016 med henblik på ikrafttrædelse i januar 2017.

 

Overblik: Ny planlov

- Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker vil fremover være 1.200 m2

- Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil fremover være 5.000 m2 mod 3.500 m2 i dag

- I aflastningsområder vil grænsen fremover være 3.900 m2, og der gives mulighed for at udlægge nye aflastningsområder (til sammenligning har hypermarkeder typisk størrelser på 10.000-25.000 m2)

LÆS OGSÅ: Ny planlov vedtaget: Det betyder den for detailhandlen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD