Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk Detail har fundet en ny direktør





Monday den 6 September 2021 kl. 09:45 af: Kristian Holgersen

Tiden er inde til at tænke nyt, mener den nye direktør i Dansk Detail, som også vil forbedre en svag dialog med politikerne.

I sommer kunne Jens Birkeholm meddele, at han ville fratræde stillingen som branchedirektør for Dansk Detail, Sko-branchen.dk og Men’s Fashion World på tærsklen til en ny strategiperiode.

Et par måneder senere er afløseren fundet i Nikolai Klausen, lyder meldingen fra Dansk Detail mandag morgen.

Gennem de seneste år har Nikolai Klausen været politisk konsulent i Dansk Erhverv, som fra årsskiftet indgik et tæt parløb med netop Dansk Detail, Sko-branchen.dk og Men’s Fashion World.

Tidligere i karrieren har Nikolai Klausen erfaring fra modebranchen med ledende stillinger hos mærker som Sand, RedGreen og Tøjeksperten. I 2011 blev han bestyrelsesformand i foreningen Wear under Dansk Erhverv, hvor han nu er direktør. Den stilling beholder Nikolai Klausen.

- Tiden er inde til, at vi som brancher skal turde tænke nyt, større og længere frem i tiden, udtaler Nikolai Klausen i forbindelse med tiltrædelsen.

- Vi skal væk fra traditionel silotænkning og egen brancheinteresse. Brancheforeninger inden for livsstil har så stort et slægtskab, at det giver stor mening at styrke samarbejdet på tværs af de forskellige foreninger, siger han.

Dansk Detail er med sine 1.500 medlemsvirksomheder i mode-, livsstils- og boligbranchen den største brancheorganisation i specialdetailhandlen. Det skal veksles til mere indflydelse, mener den nye direktør.

- Branchen havde ingen eller en meget svækket dialog med Regeringen, da der skulle forhandles hjælpepakker. En samlet og stærk brancheforening vil øge vores politiske indflydelse og respekt i fremtiden, udtaler Nikolai Klausen.

LÆS OGSÅ: Veteran stopper som direktør for københavnsk detailorganisation



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD