Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Dagrofa nærmer sig sorte tal: Men en ny krise står på lur

Foto: PR



FAKTA

- Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb.

- I alt er der tale om 550 butikker.

- Samtidig ejer koncernen Dagrofa Logistik og fødevareleverandøren Foodservice Danmark.

Driftresultat (mio. kr.)
2019: 200
2018: 113
2017: 141

Årets resultat (mio. kr.)
2019: -122
2018: -593
2017: -330

Kilde: Dagrofa

Thursday den 16 April 2020 kl. 09:45 af: Kristian Holgersen

Trods et trecifret millionunderskud var Dagrofa på rette vej i 2019, lyder det fra topchefen. Coronakrisen kan trække tænder ud.

Gennem flere år har Dagrofa tabt millioner på bundlinjen. Det gør dagligvarekoncernen også denne gang, men pilen peger den rigtige vej.

Resultatet for 2019 er nemlig det bedste længe med sine minus 122 millioner kroner efter skat - en forbedring på 471 millioner i forhold til året før.

- Det viser, at vores koncern er på rette vej, og at strategien #StærkereSammen virker, siger Tomas Pietrangeli i en pressemeddelelse. Han er koncernchef i Dagrofa.

- Vores butikker og købmænds indtjening er forbedret, der har været fremgang i Dagrofa Foodservice, og vi har været bedre til at udnytte vores kompetencer på tværs. Vi er tilfredse med fremgangen, men vi er ikke i mål endnu, siger han.

Usikker fremtid

Men bedst som Dagrofa er ved at komme tilbage på sporet, rammer coronakrisen og sætter detailhandlen i en slags undtagelsestilstand.

Det påvirker i særlig grad Dagrofa Foodservice, som på forhånd har været koncernens sorte får i regnskabsmæssig forstand med trecifrede milliontab over de seneste år.

Topchefen kan ikke vurdere, i hvilket omfang den ekstra travlhed i supermarkederne kommer til at kompensere for den væsentlige reduktion i foodservice-forretningen.

- Mens købmændene har travlt med at opretholde forsyningerne af fødevarer til danskerne i disse vanskelige tider, oplever vores forretning i Foodservice de samme svære betingelser som de cafeer, restauranter, hoteller og kantiner, vi servicerer, siger Tomas Pietrangeli

- Takket være forbedringerne i 2019, står vi bedre rustet til at imødegå den udfordring og usikkerhed, som COVID-19 indebærer, siger han.

LÆS OGSÅ: Dagrofa indfører app-løst koncept for vareudbringning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD