Coronavirus kan få konsekvenser for danske tøjbutikker
At Kina lige nu forsøger at stoppe et udbrud af coronavirus kan meget vel påvirke de danske tøjbutikker, lyder vurderingen.
Tøjbutikker i Danmark kan ende med at blive ramt af udbruddet af coronavirus, som primært hærger i Kina. Det skriver Ekstra Bladet og Dansk Mode & Textil.
Kina er nemlig det største produktionsland for modebranchen herhjemme, så det kan få konsekvenser, når fabrikker eller fragtfirmaer må skrue ned for aktiviteterne i bestræbelserne på at standse spredningen af virussen.
Forsinkelser af sæsonbetonet modetøj kan blive en udfordring, vurderer chefen for Dansk Industris afdeling i Kina.
- Det kan ske, at produkterne må udskydes eller ikke kan leveres inden for en overskuelig fremtid og derfor må aflyses, så det kan man sagtens frygte, siger Peter Bøgh Hansen til Ekstra Bladet.
- Man kommer ikke op til fuld kapacitet på nogle kinesiske fabrikker inden for en overskuelig fremtid, vil jeg vove at påstå, fortsætter han.
Dansk Mode & Textil har også været ude at advare om, at forsinkede leveringer kan ende med at få økonomiske konsekvenser for de danske modevirksomheder.
Derfor er det en god idé at holde sig underrettet om situationen, lyder rådet.
Ingen post til Kina
Allerede nu kan private forbrugere mærke coronavirussens indflydelse på detailhandlen. Pakker fra Kina er nemlig ekstra længe undervejs.
- Forsendelser fra Kina, der skal leveres til danske forbrugere, er også ramt af forsinkelser i Kina som følge af udbruddet, skriver Postnord i en mail til DR.
Samtidig er leverancerne den anden vej fuldstændig sat i bero, fordi mange flyselskaber har indstillet deres flyvninger til Kina.
Ifølge tal WHO er det bekræftede antal af smittede oppe på 45.171, mens andre estimerer et væsentlig højere tal. Langt størstedelen er kinesere.
LÆS OGSÅ: Butikker i København kan tabe på frygtet virus
Læs hele artiklen på Ekstra BladetFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Ny udvikling i nethandlen: - Det gør ondt i hjertet
Salling Group lover kunderne priskrig
Pessimismen breder sig igen blandt forbrugerne
Faldende efterspørgsel bliver enden for særlig netbutik
Direktør stopper hos kendt tøjmærke
Lars Larsen Group sætter Ilva-direktør fra bestillingen
Måling: Danskerne holder på pengene
Louis Nielsen: Aftaler i shoppingcentre bremser ekspansion
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops