Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Coop vil investere trecifret millionbeløb i at redde nærbutikker

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 30 januar 2015 kl. 09:04 af: Freja Thorbech

300 Dagli´Brugsen-butikker skal efter planen bygges om til et nyt koncept, der er kædens bud på fremtidens nærbutik.

Der skal være en fremtid for de danske nærbutikker.

Det mener man hos Coop, der sammen med lokale brugsforeninger vil investere et trecifret millionbeløb i at implementere et nyt koncept i Dagli´Brugsens butikker. Dermed håber man at kunne bevare de mindre byers lokale dagligvarebutik og dermed vende den udvikling, som lukkeloven og discountbutikkernes fremmarch har sat gang i. 

Den første butik med det nye koncept, der er Dagli´Brugsen bud på fremtidens nærbutik, slår dørene op lørdag i Glejbjerg ved Vejen.

- Vi omsætter for omkring 8 milliarder kroner i vores 300 butikker, som alle har en stor betydning for de lokalsamfund, hvor de er beliggende. Med udviklingen af fremtidens nærbutik, som vi har arbejdet på de seneste to år, vil vi vise, at vi satser og tror på, at de lokale butikker har en fremtid, siger kædedirektør i Dagli´Brugsen, Jesper K. Andersen, i en udtalelse.

Fokus på inspiration og lokale varer

Det nye i fremtidens Dagli´Brugs er, at de lokale varer får en mere fremtrædende placering og kommer til at fylde markant mere. Der lægges langt mere vægt på inspiration til det daglige måltid, hvor et større udvalg af kød samles med frugt, grønt og vin. Samtidig etableres der et nyt kioskområde med frisk kaffe, sandwich, måltidsløsninger som for eksempel færdige salater, foruden de typiske kioskvarer som aviser, blade, spil og tobak ved indgangen, så det bliver hurtigere at købe disse varer. Og så indføres der faste lave priser på de varer, kunderne køber dagligt, det kan eksempelvis være mælk.

- Man kan sige vi vender tilbage til vores rødder, hvor Brugsen er det lokale samlingspunkt, stedet hvor byen mødes og butikken, hvor man afsætter og køber sine lokalt producerede varer – og så tilfører vi moderne elementer som convenience varer og coffee to go. Vi tror – modsat mange eksperter – at tiden er rigtig, og flere søger kvaliteten i det nære og lokale, siger Jesper K. Andersen

Hvis kunderne tager godt imod konceptet, er det hensigten, at det skal udbredes til samtlige 300 Dagli´Brugsen-butikker.

LÆS OGSÅ: Her er Coops strategi frem mod 2024



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD