Butikstyveri: Købmænd har fire konkrete ønsker til politikerne

Folketinget har i dag butikstyveri på plakaten. Det har fået organisation til at formulere fire klare opfordringer til politikerne.

Torsdag behandler Folketinget en samling forslag fra Dansk Folkeparti om at øge indsatsen mod butikstyveri og hæleri.

Det har fået brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) til at formulere fire opfordringer til politikerne på Christiansborg.

DSK ønsker først og fremmest hårdere straffe. Mange butikker oplever nemlig, at de bliver ramt på retssikkerheden og retfærdighedssansen i sager om butikstyveri.

- Bøderne begynder på et niveau, der er lavere end bøden for at gå over for rødt lys. Det er et tegn på, at man fra samfundets side ikke ser alvorligt nok på butikstyverier, siger Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør i DSK.

Folketinget bør kunne enes

For tre år siden fremsatte DSK 10 ønsker til mere sikker butik. Det førte til, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i november 2018 satte fokus på kriminalitet, som er begået i detailhandlen, med planen ”Tryghed for butiksejere.”

- En række af disse initiativer er desværre ikke blevet gennemført blevet. Folketinget bør som minimum kunne enes om at gennemføre den plan, der allerede ligger på bordet til punkt og prikke, siger Claus Bøgelund Nielsen.

De fire ønsker fra DSK

1. Hårdere straf for butikstyveri. Parkering ni meter fra et gadehjørne i stedet for minimum 10 meter straffes med en større bøde end startbøden for butikstyverier. Samfundet sender et helt forkert signal, når man bagatelliserer butikstyverier på den måde.

2. Styrket fokus på varetægtsfængsling og udvisning. Retsfølelsen krænkes, når hårdkogte kriminelle ikke møder en hård konsekvens af deres gerninger. Vi kan ikke byde medarbejderne, at de kan risikere at møde gerningsmanden igen efter kort tid.

3. Mulighed for at trække dømte i løn i erstatningssager. Hvis en butikstyv pågribes, uden at den stjålne vare leveres uskadt tilbage, skal tyven betale erstatning for de stjålne varer til ejeren af butikken. Lønindeholdelse vil potentielt være et redskab til at sikre, at det skyldige beløb kan trækkes i løn eller lignende, så butiksejerne i praksis får flere erstatningskrav udbetalt.

4. Øget brug af hemmelige agenter i hælerisager. I disse år flytter mere og mere kriminalitet over på internettet. Det gælder også hæleri. Omtrent en tredjedel af de hælervarer, som danskerne tilbydes, formidles via internettet. Politiet skal derfor have ressourcer og mulighed for at gribe ind, når stjålne varer sættes til salg på nettet.

Kilde: De Samvirkende Købmænd.

LÆS OGSÅ: Trick-tyv misbruger Rema 1000's navn