Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Butikskæde overlever i miniformat trods melding om konkurs

Foto: Japan Photo



Thursday den 11 March 2021 kl. 10:34 - Kilde: Stiften.dk

De to indehavere havde opgivet at køre en tidligere udbredt fotokæde videre. Men nu er de alligevel klar til et comeback.

En redning i sidste sekund virkede ikke som en oplagt mulighed, da indehaverne af Japan Photo - Cengiz Simsek og Mikkel Theilade - besluttede at lukke ned for de sidste to butikker tidligere på året.

Coronakrisen havde presset økonomien i bund hos den lille fotokæde, og derfor så indehaverne ingen anden mulighed end at indgive en konkursbegæring. Det fortalte Mikkel Theilade til Jyllands-Posten.

Spoler vi tiden halvanden måned frem til i dag, så har historien taget en ny drejning. Ifølge Århus Stiftstidende fortsætter Japan Photo med at drive forretning, men på en ny adresse i Aarhus. De to gamle butikker i byen er fortid.

- Vi har fået en fornuftig aftale med udlejeren på det nye sted, og banken hjælper os videre, så vi prøver igen og håber, det går, siger Cengiz Simsek til avisen.

Japan Photo har rødder tilbage til 1985, hvor erhvervsmanden Ib Nørholm startede fotokæden. I årene inden han solgte virksomheden i 1998, var Japan Photo vokset til at have 30 butikker fordelt på det danske og norske marked.

Kæden er stadig til stede på markederne i Norge og Sverige, men som en del af CeWe-koncernen.

LÆS OGSÅ: Kendt fotokæde bukker under for coronakrisen

Læs hele artiklen på Stiften.dk


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD