Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Udenlandsk e-handel er den nye grænsehandel

Foto: Dibs Payment Services



Om 'Dansk E-handel 2015'

’Dansk E-handel’ er den årligt tilbagevendende og toneangivende analyse af e-handelsmarkedet i Danmark. Den har været gennemført siden 2007 og bygger på interviews med 5.000 respondenter og tal fra 15.000 webshops. Dansk E-handel 2015-undersøgelsen er udført af analyseinstituttet Yougov for Dibs Payment Services.

Læs hele den nye rapport her.

Kilde: Dibs Payment Services

Tuesday den 15 September 2015 kl. 08:46 af: Søren Duran Duus

- Trods markant fremgang på området for e-handel må jublen dog ikke overskygge en række væsentlige udfordringer, som særligt de danske webshops står overfor, lyder det fra Dibs Payment Services.

Det kommer næppe som den store overraskelse, at dansk e-handel igen i år forventes at slå rekord. Alligevel er der flere faktorer, der er værd at fremhæve i forbindelse med en ny rapport om e-handlens udvikling.

Det mener Dibs Payment Services.

- Med en enestående omsætningsstigning på 41 procent over de sidste tre år til 58,7 milliarder kroner målt på faktiske tal fra cirka 15.000 webshops, når e-handel nye højder, og udviklingen er godt hjulpet på vej af en massiv mobilbølge, der skyller ind over alle dele og aldersgrupper af samfundet, lyder det i en kommentar fra Dibs Payment Services, som står bag rapporten ’Dansk e-handel 2015’.

LÆS OGSÅ: Udsigt til e-handelsrekord i 2015

- At 4 ud af 10 danskere i dag - eller dobbelt så mange som for bare tre år siden - bruger mobil eller tablet til online-shopping, og at tæt på halvdelen af os nu har Mobilepay, er absolutte milepæle inden for dansk betalings- og handelskultur, siger Henriette Høyer, Sales Manager i Dibs Payment Services, der står bag analysen, der baserer sig på svar fra i alt 5.000 respondenter interviewet af Yougov.

LÆS OGSÅ: Dansk nethandel: Sådan foregår den enorme udvikling

Udenlandsk e-handel er den nye grænsehandel

'Trods markant fremgang må jublen dog ikke overskygge en række væsentlige udfordringer, som særligt de danske webshops står overfor', vurderer Henriette Høyer:

- Analysen viser, at flere danskere end nogensinde før søger mod udenlandske webshops for at spare penge, hvilket blandt andet kan forklares med faktorer som eksempelvis højere skatter og afgifter herhjemme. Det sender et klart politisk signal om, at udenlandsk e-handel er en konkurrencemæssig trussel for dansk erhvervsliv, der bør debatteres i lige så høj grad som man eksempelvis har gjort det med grænsehandel før i tiden.

LÆS MERE I: Danske internetbutikker får ny direktør

Dermed har Dibs Payment Services helt samme vurdering som Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, hvor bestyrelsesformand Per Rasmussen i et interview med detailfolk.dk for nylig sagde:

- Vores vigtigste opgave er at hjælpe til, at den samlede danske detailhandel ikke bliver mindre, men i stedet bliver styrket forstået på den måde, at den øgede globalisering også betyder øget konkurrence fra eksempelvis store portaler som Amazon.

LÆS OGSÅ: 10 bud fra ny rapport om dansk e-handel



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD