Her er vinderen af E-handelsprisen 2015
Den prestigefylde E-handelspris blev torsdag aften uddelt til en virksomhed, der har udmærket sig online.
Den samlede danske e-handelsbranche var torsdag aften samlet i Tivoli Hotel & Congress Center i København.
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) havde inviteret til fest og prisoverrækkelse for 16. gang i træk. Denne gang til den største prisfest nogensinde med tæt på 700 festklædte deltagere.
Aftenens helt store vinder blev den hastigt voksende jyske virksomhed SkatePro, der både kunne tage prisen for bedste cross-boarder virksomhed samt aftenens hovedpris E-handelsprisen Guld.
- Årets guldvinder er en virksomhed, som repræsenterer alt det bedste i e-handel – passion for produkterne, fokus på kunderne og et mindset om grænseløs vækst. Virksomheden fejrer store sejre, ikke mindst i udlandet, og de vækster i vid udstrækning organisk med en sund økonomi. Deres kunder i mange lande står for en stadig større andel af omsætningen, baseret på deres egen fornuftige og rentable model til at gå ind i et nyt land, lød begrundelsen blandt andet fra juryen.
Sendte tak til medarbejdere
Og hos SkatePro var man ikke overraskende glad for prisen.
- Det er en super anderkendelse. Jeg havde håbet på en pris, men jeg er så beæret og stolt over, at vi vinder to, sagde partner Carsten Schmidt til detailfolk.dk umiddelbart efter prisoverrækkelsen. Han nåede også at sende de omkring 70 medarbejdere i virksomheden en tak.
- Uden dem havde vi ikke stået her i dag. Det viser, hvor vigtigt det er at have gode medarbejdere, der går op i kunderne, sagde han og løftede sløret for, at der nok vanker en othello-lagkage eller lignende til medarbejderne dagen derpå.
E-handelsprisen uddeles hvert år og er årets største fest i e-handelsbranchen. Sidste år løb Brødrene Dahl med prisen. Juryen består af eksperter og beslutningstagere fra store e-handelsvirksomheder, der i fællesskab udpeger vinderne.
SkatePro skal nu repræsentere Danmark til den europæiske e-handelspris, der uddeles i Barcelona til juni.
Se alle e-handelsvinderne her.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter