Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Sådan omstiller du til mobil e-handel

Foto: detailfolk.dk



Fakta

Direktør i e-handelsbureauet Vertica, Jeppe Hansen, giver her fem konkrete råd til, hvordan man omstiller sin forretning til mobil e-handel og samtidig skaber en sammenhængende købsoplevelse.

1. Fokuser på sammenhængende oplevelser på tværs af enheder og tjenester

E-butikker og fysiske butikker har i dag mulighed for at indsamle data om deres kunder et utal af steder. Morgendagens vindere bliver dem, der formår at sammenkøre data og tilbyde en ensartet og relevant oplevelse til kunderne uanset enhed eller touchpoint med virksomheden, og uanset om det drejer sig om den fysiske butik eller en webshop.

2. Tænk mobilen ind i en større sammenhæng

Det er muligvis kun 2-3 procent af alle mobile besøg, der afsluttes med et salg, men det tal fortæller ikke den fulde historie. Husk på, at din mobile side fungerer som et butiksvindue, uanset hvor brugeren er. Sørger du for, at det er let at kigge i det vindue, er chancen for at skabe et salg også større – uanset hvordan det i sidste ende gennemføres. Vi orienterer os i dag online, før vi køber. En adfærd som kun vil forstærkes over tid. Her spiller mobilen en afgørende rolle i påvirkningen af købsbeslutningen.

3. Fjern grænserne mellem e-handel og fysisk butik

Kunderne ønsker en enkel og helstøbt oplevelse. Hvis butikken ikke har varen i kundens foretrukne farve, skal sælgeren kunne tage sin tablet frem og f.eks. henvise til en webshop, hvor købet kan gennemføres med levering til dagen efter. Ellers er der en stor risiko for, at kunden forlader butikken og køber varen et andet sted.

4. Overvej hvilke konkrete funktioner, der kan understøtte samspillet mellem den fysiske butik og e-handelen 

Det kunne f.eks. være "click-and-collect", mulighed for at returnere varer købt online i den fysiske butik, digital adgang til det fulde sortiment i de fysiske butikker, lagertal i den enkelte butik vises online, bestil bestemt størrelse online til afprøvning i fysisk butik m.m.

5. Få topledelsen med på vognen

Et øget fokus på mobil e-handel – som led i etableringen af en omni-channel-strategi – kræver tilslutning højt oppe i hierarkiet, hvis omstillingen skal lykkes. Det er langtfra nogen problemfri rejse, og virksomheden skal have viljen til at gå hele vejen for at give kunderne den ekstra service.

Wednesday den 29 April 2015 kl. 10:53 af: Freja Thorbech

Det kan få store konsekvenser, hvis netbutikkerne ikke omstiller sig til mobil e-handel. Få et par konkrete råd til, hvordan det kan gribes an her.

Den danske detailbranche er nødt til at forholde sig til, at handel via mobiltelefonen er en del af hverdagen.

En ny algoritme fra Google betyder, at netbutikkerne bliver sat i skammekrogen, hvis ikke har mobiloptimeret butikken.

Noget mange ikke er klar til, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Danske netbutikker er ikke mobilklar til ny Google-ændring

Og det kan få store konsekvenser for blandt andet indtjeningen, hvis butikkerne ikke tager den ændrede Google algoritme alvorligt.

- Hvis din løsning ikke er optimeret til det mobile format, svarer det groft sagt til, at du flytter hovedindgangen til din butik væk fra strøget, siger direktør i e-handelsbureauet Vertica, Jeppe Hansen.

Flere handler fra mobilen

Det sker fordi Google i forsøget på at give den optimale søgeoplevelse vil sende forbrugerne videre til netbutikker, der er optimeret til den enhed, de benytter.

Og flere og flere forbrugere vil i fremtiden klikke sig til varer via mobiltelefonen. Nye tal fra det globale analyseinstitut Euromonitor viser, at salget i de fysiske butikker i Danmark fra 2014-2018 forventes at stige med beskedne 1,6 procent, mens den mobile e-handel spås at vokse med hele 27,7 procent.

- I 2017 når vi det punkt, hvor antallet af mobilabonnementer vil overstige det samlede antal internetbrugere verden over. Det er muligt, fordi mange brugere har flere SIM-kort til forskellige enheder, og det understreger, hvordan de mobile enheder udgør en stadig vigtigere forbindelse mellem forhandlere og forbrugere, siger Pavel Marceux, der er analytiker og teknologiekspert hos Euromonitor, i en udtalelse.

Fem gode råd

Selvom startskuddet har lydt, og Googles ændringer er trådt i kraft, mener Jeppe Hansen fra Vertica ikke, at løbet er kørt for danske butikker uden mobil tilstedeværelse.

Han giver fem gode råd, som kan være med til at skabe en mere sammenhængende købsoplevelse for kunderne.

Først og fremmest opfordrer han til, at man fokuserer på sammenhængende oplevelser på tværs af enheder og tjenester. Morgendagens vindere bliver nemlig ifølge Jeppe Hansen dem, der formår at skabe en ensartet oplevelse for kunden, uanset hvordan de besøger butikken.

Derudover mener Jeppe Hansen også, at man er nødt til at tænke mobilen ind i en større sammenhæng. Han opfordrer til, at man ser mobilen som en form for butiksvindue, hvor kunderne orienterer sig. Sørger man for, at det er let at kigge ind, bliver chancerne for et salg større.

Det handler samtidig også om at fjerne grænserne mellem e-handel og den fysiske butik og skabe en smidig oplevelse, der kan gå på tværs, hvis det er nødvendigt. I den sammenhæng er det også relevant at overveje, hvilke funktioner der kan understøtte sammenhængen. Det kan eksempelvis være muligheden for at klikke sig til varerne online og hente dem i den fysiske butik.

Sidst men ikke mindst, fremhæver Jeppe Hansen, at det kræver en velvilje hele vejen op igennem organisationen, hvis en omstilling skal lykkes. Se alle Jeppe Hansens råd i faktaboksen.

LÆS OGSÅ: Googles opråb til detailbranchen: Følg den digitale forbruger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD