Forbrugerombudsmanden: Ulovligt at indsamle kunders betalingsoplysninger

Artiklen er fortsat fra forrige side

På spørgsmålet om, hvorvidt butikker og andre virksomheder bryder betalingstjenesteloven i forbindelse med deres loyalitetsklubber, svarer forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen til detailfolk.dk:

- Spørgsmålet om loyalitetsprogrammer er omfattet af forbuddet afhænger blandt andet af, om der er tale om et betalingssurrogat. Er der for eksempel tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat, finder forbuddet ikke anvendelse.

- Det er heller ikke i strid med forbuddet, hvis en virksomhed giver en generel fast rabat, der udløses, når kunden bruger betalingskortet. Det forudsætter, at rabatstrukturen er fastlagt på forhånd og er uafhængig af den enkeltes individuelle indkøbsmønstre, forklarer forbrugerombudsmanden til detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Matas: Club Matas er en win-win

Dansk Erhverv er rystet

Hos Dansk Erhverv bliver forbrugerombudsmandens vurdering af, hvorvidt detailbutikker, dagligvarekæder og andre virksomheder ikke må lagre oplysninger om, hvor deres kunder bruger deres betalingskort, og hvad de køber, mødt med utilfredshed.

- Vi mener, det er er helt ude af trit med virkeligheden at forbyde indsamling af oplysninger om forbrugernes køb, selvom forbrugerne selv har givet samtykke til det. Det er jo i strid med moderne forbrugeres ønsker. Vi ved, at de efterspørger personaliseret service og tilbud målrettet lige netop dem. De gider ikke spilde deres tid på irrelevante tilbud, siger markedschef i Dansk Erhverv Lone Rasmussen til detailfolk.dk.

Og uddyber:

- Man skal selvfølgelig ikke have lov til at sælge profilerne til tredje mand uden et samtykke. Men forbrugerombudsmandens nye tolkning betyder, at selv om forbrugeren har givet samtykke må oplysningerne ikke indsamles. Det, synes vi, er formynderi, som vi ikke forstår baggrunden for. Hvorfor skal de beskyttes mod tilbud og markedsføring, de selv har bedt om?, spørger Lone Rasmussen retorisk.

Personprofilering er fremtiden

Jo mere butikkerne ved om kunden, jo bedre service kan de give, fremhæver markedschefen i Dansk Erhverv.

- Det er jo den, der gør, at man kan fortælle, når en persons yndlingsvarer er på tilbud eller give forslag til tilbehør, der formentlig vil falde i kundens smag. Det sparer jo kundernes tid, så de ikke behøver at scrolle sig igennem en masse uvedkommende tilbud.

- Personprofilering er fremtiden. Hvis danske butikker ikke kan være en del af den udvikling, så taber de terræn til deres udenlandske konkurrenter, siger Lone Rasmussen.

Problemstillingen omkring lovligheden af visse loyalitetsklubber blev initieret af et forskningsprojekt om loyalitetsklubber – 'Temperaturen på danske loyalitetsklubber 2015' i et samarbejde med CBS og Kromann Reumert, som blev publiceret i november 2015.

LÆS OGSÅ: Omstridt dansk dealsite politianmeldt

Betalingstjenestelovens § 85, stk. 3

• Forbuddet mod indsamling af betalingsoplysninger gælder for alle de betalingsinstrumenter, som er omfattet af betalingstjenesteloven. Det er fx betalingskort eller adgangskoder til netbank
• Forbuddet betyder, at virksomheden som udgangspunkt ikke må indsamle oplysninger om, hvor forbrugerne bruger deres betalingsinstrument, og hvad de køber
• I få tilfælde kan virksomheden indsamle oplysninger, fx hvis det er nødvendigt for, at kunden kan gennemføre betalingen eller for at forhindre misbrug af kundens betalingskort
• Formålet er at sikre, at kundens betalingsoplysninger ikke bliver brugt til fx at danne forbrugsprofiler, som kan sælges eller videregives til andre virksomheder med henblik på markedsføring
• Forbrugeren kan ikke give samtykke til, at virksomheden må indsamle oplysningerne

 LÆS OGSÅ: Her er Danmarks nye forbrugerombudsmand