Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Vinder: Derfor er vi Danmarks bedste kundeklub

Finn Borgquist er administrerende direktør i Forbrugsforeningen
Foto: Søren Duran Duus



Om Forbrugsforeningen

Forbrugsforeningen har 280.000 kortholdere fordelt på 208.000 medlemsfamilier.

Man skal være medlem af en faglig organisation som eksempelvis Danmarks Lærerforening, Politiforbundet, DJØF, HK eller Dansk Sygeplejeråd for at være medlem af Forbrugsforeningen.

Hovedparten af Forbrugsforeningens medlemmer er højtuddannede og vellønnede kvinder 40+ bosiddende i de større byer.

Et årligt kontingent koster 132 kroner.

Kilde: Forbrugsforeningen

Tuesday den 3 November 2015 kl. 09:29 af: Søren Duran Duus

- Det er os ubegribeligt, at vi aldrig har haft et samarbejde med en landsdækkende dagligvarekæde, lyder det fra Forbrugsforeningen.

Som omtalt her på detailfolk.dk i artiklen ’Stor undersøgelse: Her er Danmarks bedste kundeklub’, blev mandag en fantastisk dag for Forbrugsforeningen, som via et forskningsprojekt på Copenhagen Business School (CBS) er blevet rangeret som Danmarks bedste kundeklub.

Det skete foran ni andre loyalitetsklubber, herunder Club Matas, Ikea Family, Imerco+, Coop-Kortet og H&M Club, i det omfattende projekt, som har haft til formål ’at tage temperaturen’ på danske loyalitetsklubber, kundeklubber og bonuskort anno 2015 for at finde ud af, hvordan de virker på forbrugerne i forhold til begge parters forventninger.

Og her er Forbrugsforeningen altså klart bedst ifølge CBS-undersøgelsen. Et resultat, som Finn Borgquist, administrerende direktør i Forbrugsforeningen, ikke overraskende er svært godt tilfreds med, fremgår det af dette opfølgende interview, som blandt andet har fokus på Forbrugsforeningens kundeklub-koncept, styrker, svagheder, udfordringer, konkurrence og drømmen om at nå 500.000 medlemmer.

- Finn Borgquist, hvad vil du især fremhæve af ting, som du mener har gjort Forbrugsforeningen til Danmarks bedste kundeklub ifølge forskningsprojektet fra CBS?

- Helt klart, at vi vitterlig skaber oplevet værdi for vores medlemmer. Dette via et forholdsvis simpelt koncept, hvor vi udsteder vores medlemmer med et bonus- og betalingskort som automatisk sørger for optjening af bonus. Man kan med andre ord sige, at man blot skal benytte vores kort fremfor dankortet, hvis man ønsker at spare penge. Yderligere har vi langt flere samarbejdspartnere end nogen andre, og man slipper således for alverdens andre klubkoncepter.

- Vi dækker mere end 4.500 butikker, svarende til cirka 2.200 CVR-numre og over 150 brancher. Vores medlemmer føler sig som medejere af vores forening via løbende og årligt kontingent på 132 kroner. Dette beløb betyder også, at vores medlemmer er aktive, da det i modsat fald jo ikke giver mening at betale et kontingent, svarer den administrerende direktør i Forbrugsforeningen.

LÆS OGSÅ: Stor undersøgelse om kundeklubber med klar vinder

Har levet et stille liv siden 1886

- Hvor tilfreds er du med Forbrugsforeningens formål kontra det, at Forbrugsforeningen som en indkøbsforening i dag er Danmarks bedste kundeklub?

- Det er jeg selvfølgelig meget stolt af. Vi har levet et stille liv siden 1886 og har i hovedparten af vores levetid været lykkeligt fri for konkurrence. Siden finanskrisen i 2008 er der etableret et hav af forskellige loyalitetsprogrammer som ’det nye sort’, og som et modtræk til den faldende omsætning i detailbranchen. Det er derfor ekstra vigtigt, at vi i disse år gør opmærksom på os selv og de store forskelle, der er på netop vores program og de mange nye klubber. Her luner det virkelig med prisen som Danmarks bedste kundeklub, og det kan helt sikkert bruges til fremadrettet at fortsætte vores bestræbelser på at være outstanding på området.

- Får man som medlem af Forbrugsforeningen andre fordele end kontante besparelser eller bonusser, når man handler hos jeres partnere?

- Ja, det er helt op til vores partnere, hvad de ønsker at markedsføre udover den fastsatte bonussats. Det kan være kampagner som deltagelse i førudsalg, specielle og lukkede arrangementer, dobbeltbonus i en begrænset periode, pakkeløsninger hvor forskellige partnere samarbejder. For eksempel: Kom nu Zoo i København og overnat hos X med bonus begge steder. Forbrugsforeningen har også indgået aftale med Runa Forsikring, således at vores medlemmer kan få adgang til disse forsikringer, som normalt og alene er åbne for en række udvalgte grupper. Vi har loyalitetsbank hos Lån & Spar Bank, hvor man kan få 5 procent på sin lønkonto - dog maksimalt 50.000 kroner, men immervæk 2.500 kroner i rente årligt - og så har vi vores egne ferieboliger i både Danmark og Berlin, fortæller Finn Borgquist.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD