Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Varehuskæde sætter tal på store strømbesparelser





Mandag den 17 oktober 2022 kl. 06:00 af: Redaktionen

Det kan betale sig at tænke hele strømforbruget igennem, lyder meldingen fra en af landets store varehuskæder.

På grund af de stigende priser har varehuskæden Biltema gået strømforbruget igennem med tættekam for at finde steder at spare.

Ude i varehusene betyder det blandt andet, at en del af lyset er blevet slukket, mens sodavand ikke længere står på køl.

Ifølge Biltema har anstrengelserne båret frugt. I september er forbruget af strøm faldet med 21 procent sammenlignet med sidste år, og i de sidste 14 dage er besparelsen helt oppe på 29 procent.

- Det er vi rigtig stolte af, selvom vi jo egentlig bare gør det samme i varehusene, som vi alle gør derhjemme i denne tid: Tænker meget over, hvad vi bruger strøm til, siger direktøren for den danske del af Biltema, Jacob Borring Møller.

- Øvelsen er utrolig sund, og både kunder og ansatte har taget rigtig godt imod det. Faktisk er det langt fra alle kunder, der har opdaget det. Men det har vores ansatte, og de sender mig løbende gode ideer til, hvordan vi yderligere kan reducere vores forbrug, siger han.

På sigt har Biltema et mål om at blive selvforsynende med energi. I august meldte varehuskæden ud, at den begynder at installere solceller på alle sine ejendomme i de fire nordiske lande - den største miljøinvestering i koncernens historie.

LÆS OGSÅ: Vil fordoble produktionen af strøm fra solceller

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD