Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Tre direktører hos Tesco risikerer 10 års fængsel

Foto: Tesco



Tuesday den 20 September 2016 kl. 10:40 - Kilde: The Guardian

Regnskabsskandalen i Tesco betyder nu, at tre direktører i den britiske detailgigant anklages for bedrageri og misbrug. 

Det har været en turbulent tid for den britiske supermarkedskæde Tesco, som de seneste år har været involveret i en enorm regnskabsskandale, der har kostet koncernen 263 millioner pund svarende til 2,3 milliarder kroner.

Men skandaler opstår ikke af den blå luft, og derfor skal en række af Tescos direktører nu for retten. Det skriver The Guardian.

Der er tale om tre tidligere ledende direktører hos Tesco, som er sigtet for bedrageri i forbindelse skandalen. De sigtede er Carl Rogberg, der er tidligere økonomidirektør i Tesco UK, Christopher Bush, der er tidligere administrerende direktør for Tesco UK, og John Scouler, der er tidligere kommerciel direktør for mad.

Ifølge det britiske bagmandspoliti SFO skal den påståede aktivitet have fundet sted mellem februar og september 2014.

De tre mænd vil blive indkaldt i Westminster Magistrates Court den 22. september 2016 og risikerer op til 10 års fængsel, hvis de findes skyldige i bedrageri og misbrug og syv års fængsel, hvis de findes skyldige i falsk bogføring.

Flere kan blive indkaldt

Da der stadig finder undersøgelser sted, kan SFO sagtens vælge at føre sager mod flere aktører i sagen. Den tidligere administrerende direktør, Philip Clarke, vil dog ikke blive anklaget. Tesco regner fortsat med at samarbejde med anklageren for at bringe lys over, hvad der er foregået, men ønsker ikke at udtale sig til pressen.

- De sidste to år har vi gennemført omfattende programmer for forandring i Tesco, men de igangværende juridiske spørgsmål, kan vi ikke give yderligere kommentar på denne gang, udtaler Tesco til The Guardian.

Skandalen kom for dagens lys efter en whistleblower advarede selskabets nye administrerende direktør, Dave Lewis, der overtog posten i september 2014. Det viste sig, at dagligvarekæden havde vurderet sin indtjening over 2,3 milliarder danske kroner for højt.

LÆS OGSÅ: Tesco vender stort milliardunderskud til overskud

Læs hele artiklen på The Guardian


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD