Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

To kæder slår pjalterne sammen: Baner vejen for ekspansion

Direktør Jesper Petersen bag disken i Guld & Rod.




LOPPESUPERMARKEDER

Gennem de senere år har flere butikskæder taget konceptet bag loppesupermarkeder til sig.

Private kan leje en stand i butikkerne, fylde den op med genbrugsvarer, og så lade butikken klare selve salgsdelen.

Det første loppesupermarked i landet var Kirppu, som har 1 butikker over store dele af landet. Som navnet antyder er konceptet finst inspireret.

Kilde: Guld og Rod, Reshopit.dk, Kirppu

Tuesday den 2 February 2021 kl. 09:49 af: Kristian Holgersen

De henvender sig til forskellige typer af kunder - men alligevel har to loppekæder valgt at fusionere. En ekspansion venter forude.

Loppekæderne Guld og Rod og Reshoppit.dk, som tilsammen kan stille med 10 butikker i det jyske, har valgt at bruge tiden under nedlukningen på at fusionere.

De to kæder, som fortsætter med at blive drevet hver for sig, er ikke direkte konkurrenter. Mens Reshoppit.dk hører til i den mere eksklusive ende af spektret, er Guld & Rod mere som et klassisk loppemarked.

- Vi er meget imponerede af reshoppit.dk, som har nogle mindre butikker med flere eksklusive varer og hvor de sætter en store ære i at være helt fremme på nye trends, siger Jesper Petersen. Han er direktør for Guld og Rod.

- Deres målgruppe er noget mindre end hos Guld & Rod, hvor vi fører et bredere loppe-koncept, men de har alligevel en meget høj omsætning blandt standholderne. Jeg er sikker på, at vores to koncepter kan meget lære af hinanden, fortsætter han.

Første butikker på Sjælland

Udover gevinster fra samarbejde og synergi giver fusionen desuden Guld og Rod en kapitalindsprøjtning, så det bliver muligt at introducere kæden for sjællandske forbrugere.

Den første butik kommer til at ligge i Korsør, og ellers bliver der ledt efter gode adresser i de vest- og østsjællandske områder.

- Hos Guld & Rod har vi virkelig noget på hjerte. Det handler om bæredygtig forretning - både økonomisk, men også i forhold til hele genbrugsbølgen, som vi mener er både holdbar og nødvendig på kort og lang bane, siger Jesper Petersen.

I skrivende stund har Guld og Rov syv butikker - Reshoppit.dk har tre.

LÆS OGSÅ: Fusioneret kæde jubler over bedste resultat i mange år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD