Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

To dagligvarekæder stod stærkest ved årets fødevarepriser

Kasper Kristiansen fra Rema 1000 i Jyllinge modtog Frugt- og Grøntprisen ved årets fødevarepriser. Foto: PR.




Wednesday den 29 September 2021 kl. 10:18 af: Kristian Holgersen

Ved årets fødevarepriser kunne to dagligvarekæder tage de fleste stik hjem. - En kæmpe ære, siger modtager.

Normalt er de ansvarlige for at holde styr på udvalget af mælk, kartofler og svinekoteletter ude i deres respektive supermarkeder.

Men tirsdag var kølediske og grøntsagshylder for en gangs skyld skiftet ud med de smukke omgivelser ved Hindsgavl Slot på Fyn, hvor Landbrug & Fødevarer vanen tro offentliggjorde modtagerne af årets fødevarepriser.

- Det har været et udfordrende år for mange i fødevarebranchen. Derfor er det også ekstra vigtigt i år, at vi hylder hverdagens helte, der sørger for at vi kan blive inspireret til lækre madoplevelser, siger Mette Gammicchia, chef for Marked og Ernæring i Landbrug & Fødevarer.

Ud af de i alt fem hovedkategorier var tre - Slagterprisen, Mejeriprisen og Frugt- og Grøntprisen - knyttet direkte til detailbranchen.

Ligesom sidste år kunne Rema 1000 og Meny diske op med flere prismodtagere. Bilka og en selvstændig slagter deltes om resten.

Butikkerne hæver barren

Frugt- og Grøntprisen inden for discount endte hos Rema 1000 i Jyllinge, mens Meny på Borups Allé i København løb med prisen blandt hyper- og supermarkederne.

- Butikkerne bruger Frugt- og grøntprisens kriterier som en målestok for den gode frugt- og grøntafdeling. Jeg oplever, at butikkerne hvert år hæver barren for, hvad de kan tilbyde kunderne, siger chefkonsulent fra Landbrug og Fødevarer, Lærke Kirstine Lund.

- For at vinde prisen stilles der store krav til friskhed, kvalitet og sæsonaktuelle varer i sortimentet, men iscenesættelse er også afgørende. Endelig er ansvarlighed et vigtigt kriterie. Formår butikken at disponere? Hvis ikke så munder det tit ud i et ærgerligt madspild, siger hun.

Begge prismodtagere var stolte over at blive belønnet for deres indsats.

- Det er mega fedt. Det er en kæmpe ære at modtage denne pris. Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer, siger souschef og grøntansvarlig fra Rema 1000 i Jyllinge, Kasper Kristiansen.

Målrettet arbejde

Flere dagligvarebutikker har succes med at satse på deres mejeriafdelinger, og gennem det seneste år er det især lykkedes for to butikker, som dermed kunne trække de længste strå ved fødevarepriserne.

Den mejeriansvarlige fra Bilka i Odense, Allan Granly, modtog prisen for hyper- og supermarkeder. Han delte spotlight med kollegaen Roksana Huber fra Rema 1000 i Marienlund, som vandt i kategorien for discountbutikker.

- Årets Mejeripriser går til to butikker, som formår at arbejde målrettet med mejerikategorien, så der skabes synergi mellem mejeri og andre afdelinger i butikkerne, siger Mette Gammicchia.

- Mejeriafdelingerne fremstår veltrimmede og med et meget stort udvalg af friske mejerivarer. Der er fokus på at skræddersy udvalget til de lokale behov og samtidig have friske og sæsonaktuelle varer på hylderne, siger hun.

Fremsynede slagtede

Hos slagterne gik priserne til slagtermester Benny Nielsen fra Meny i Sæby og privatslagteren Jacob Nielsen, som har Slagter Jacob i Kalundborg.

- Hvis man skal vinde Slagterprisen kræver det selvfølgelig et meget højt slagterfagligt niveau, hvilket også skinner igennem hos alle de nominerede, siger chefkonsulent fra Landbrug & Fødevarer, Eva Kunnerup Mohrsen.

- Men det kræver også, at man skiller sig ud fra mængden ved at være fremsynet og tænke i nye baner. Kunderne forventer bedre kød og nemmere løsninger, og samtidig er et fokus på oprindelse en vigtig del i fortællingen om den gode, danske slagter, siger hun.


MEJERIPRISEN

Kategorien for discountkæder:
VINDER: Mejeriansvarlig, Roksana Huber, Rema1000, Marienlund, Odense.

Nominerede: Mejeriansvarlig, Roksana Huber, Rema1000, Marienlund, Odense | Souschef, Rebecca Marie Nyberg, Aldi, Helsingør.

Kategorien for super- og hypermarkeder
VINDER: Mejeriansvarlig Allan Granly, Bilka, Odense.

Nominerede: Mejeriansvarlig Morten Tramm og Salgsleder Patrick Garfort, Meny, Nærumvænge Torv, Nærum | Patrick Rothgarn Drost, Mad & Vin Magasin, Kgs. Nytorv, København K | Mejeriansvarlig Allan Granly, Bilka, Odense.

FRUGT- OG GRØNTPRISEN

Kategorien for discountkæder
VINDER: Souschef og frugt- og grøntansvarlig Kasper Kristiansen, Rema 1000, Jyllinge.

Nominerede: Butikschef og frugt- og grøntansvarlig Lennart Fager, Aldi, Assens | Souschef og frugt- og grøntansvarlig Kasper Kristiansen, Rema 1000, Jyllinge.

Kategorien super- og hypermarkeder
VINDER: Frugt- og grøntchef Christian Wain-Volqvartz, MENY, Borups Allé, Frederiksberg.

Nominerede: Frugt- og grøntafdelingsleder Rasmus Andreas Jensen, Bilka, Horsens | Frugt- og grøntchef Christian Wain-Volqvartz, MENY, Borups Allé, Frederiksberg | Frugt- og grøntansvarlig Pernille Frederiksen, SPAR, Wandallsvej, Svendborg.

SLAGTERPISEN

Kategorien for slagtere i super- og hypermarkeder
VINDER: Slagtermester Benny Nielsen, MENY, Sæby.

Nominerede: Slagtermester Jim Holmelin, SuperBrugsen, Asnæs | Slagtermester Benny Nielsen, MENY Sæby.

Kategorien for privatslagtere
VINDER: Slagtermester Jacob Nielsen, Slagter Jacob, Kalundborg.

Nominerede: Slagtermestrene André Born & Steffen Kolstrup, Slagter Born & Kolstrup, Rødovre Centrum | Joan Fjord Tarbensen & Hans Skovgaard, Skovgaard Slagter og Gårdbutik, Them | Slagtermester Jacob Nielsen, Slagter Jacob, Kalundborg.

Kilde: Fødevarer og Landbrug


LÆS OGSÅ: Butikschefer fra tre dagligvarekæder vinder Danish Retail Award



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD