Tøjkæde betaler stor millionbøde: Direktør kalder sagen en bagatel
En landsdækkende tøjkæde har valgt at betale millionbøde. Direktøren glæder sig over at komme videre, men en anden sag spøger i kulissen.
Tøjkæden Kaufmann har accepteret en bøde på 3,7 millioner kroner for at have delt oplysninger om priser og tilbudskampagner med en konkurrent.
Overtrædelserne fandt sted i perioden 2014 til 2017, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som blev opmærksom på forholdene efter et kontrolbesøg i 2018.
Efterfølgende blev sagen, som blandt andet gælder butikker i Frederiksberg Centret og Lyngby Storcenter, sendt videre til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet, der kaldes bagmandspolitiet i daglig tale.
- Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, når konkurrerende virksomheder udveksler priser, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Bitten Thorgaard Sørensen.
- Det ødelægger den effektive konkurrence og fører kunderne bag lyset. Nogle af tøjkædernes kunder kan derfor have betalt mere for tøj, end de ville have gjort, hvis de to konkurrenter ikke havde talt sammen, siger hun.
En bagatel
Mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kalder sagen for en grov overtrædelse af konkurrenceloven, så er opfattelsen en anden hos den adm. direktøren i Kaufmann.
- Vi har valgt at betale en bøde for at få afsluttet sagen, siger Henrik Kaufmann i en pressemeddelelse.
- Den historiske informationsudveksling, der nu har udløst bøden, var i bagatelafdelingen og har ikke haft nogen skadevirkning på markedet, men vi accepterer konkurrencemyndighedernes holdning. Vi glæder os nu over afslutningen af denne sag og vil herefter se frem af, siger direktøren.
Tøjkæden Kaufmann består af 18 butikker og ejes af selskabet Axel Kaufmann ApS, som også driver 18 butikker under navnet qUint.
En anden sag venter
Sidste år blev Kaufmann ramt af en anden sag, hvor tøjkæden er anklaget for at udveksle fortrolige informationer om priser og rabatter med Hugo Boss.
Da Konkurrencerådet valgte at gå til politiet med sagen, gav Henrik Kaufmann udtryk for sin forbavselse over udviklingen i et interview med Børsen, hvor han afviste, at Kaufmann skulle være på kant med lovgivningen.
- Kaufmann har besluttet at lade den anden sag vedrørende informations-udveksling mellem Kaufmann og Hugo Boss gå sin gang ved Sø- og Handelsretten og har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt, udtaler Henrik Kaufmann.
LÆS OGSÅ: Søskendepar taber på kendte tøjkæder: - Længden af krisen er uvis
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Gylden periode ruster tøjbutikker til mere usikre tider
Dagrofa satser videre på ny franchisemodel
Eksklusive varer gav kæmpe omsætning i weekenden
Nye toner fra nethandlen: 2023 bliver et comeback-år
Detailsalget ramte en bemærkelsesværdig bundrekord i december
Coop åbner et nyt kapitel i driften af ny discountkæde
Kæde siger nu fra over for chikane fra kunderne
Stor kæde af genbrugsbutikker slår salgsrekord
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Giver de nye regler for prismarkedsføring mening for detailbranchen?
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Gylden periode ruster tøjbutikker til mere usikre tider
Dagrofa satser videre på ny franchisemodel
Eksklusive varer gav kæmpe omsætning i weekenden
Nye toner fra nethandlen: 2023 bliver et comeback-år
Detailsalget ramte en bemærkelsesværdig bundrekord i december
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops