Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Stor undersøgelse: Her er Danmarks bedste kundeklub

Finn Borgquist er administrerende direktør i Forbrugsforeningen
Foto: Søren Duran Duus



Om Forbrugsforeningen

Forbrugsforeningen har 280.000 kortholdere fordelt på 208.000 medlemsfamilier.

Man skal være medlem af en faglig organisation som eksempelvis Danmarks Lærerforening, Politiforbundet, DJØF, HK eller Dansk Sygeplejeråd for at være medlem af Forbrugsforeningen.

Hovedparten af Forbrugsforeningens medlemmer er højtuddannede og vellønnede kvinder 40+ bosiddende i de større byer.

Et årligt kontingent koster 132 kroner.

Kilde: Forbrugsforeningen

Monday den 2 November 2015 kl. 11:36 af: Søren Duran Duus

Et forskerteam på Copenhagen Business School har fundet en klar vinder blandt 10 store, danske loyalitetsklubber.

Vinderen af Danmarks bedste kundeklub er Forbrugsforeningen.

Sådan lød det mandag middag, da et forskerteam på Copenhagen Business School (CBS) offentliggjorde resultatet af et omfattende forskningsprojekt om loyalitet i danske virksomheder.

Det skete på en konference på CBS, hvor omkring 250 personer var mødt op.

Projektet er baseret på 275.000 danske klubmedlemmer og kortholdere fra 10 loyalitetsklubber, herunder Club Matas, Ikea Family, Imerco+, Coop-Kortet og H&M Club, og har haft til formål 'at tage temperaturen’ på danske loyalitetsklubber, kundeklubber og bonuskort anno 2015 for at finde ud af, hvordan de virker på forbrugerne.

Og her er Forbrugsforeningen altså klart bedst ifølge CBS-undersøgelsen.

- Vi er naturligvis meget stolte af at have vundet, fordi vi i mange år har arbejdet målrettet på dette. Vi har i lang tid vidst, at vi var bedst, men nu har vi endelig dokumentation for det, hvilket vi er meget tilfredse med, da vi nu står stærkere over for vores 4500 partnere fordelt på over 2000 CVR-numre, siger Finn Borgquist, administrerende direktør i Forbrugsforeningen, i en kommentar til detailfolk.dk.

Forbrugsforeningen har 280.000 kortholdere fordelt på 208.000 medlemsfamilier.

LÆS OGSÅ: Stor undersøgelse om kundeklubber med klar vinder

Fokus på kundeklubber

Ifølge forskerteamet på CBS, som består af Torsten Ringberg, Mogens Bjerre, Eric Bentzen, Niels B. Lassen og projektleder Per Østergaard Jacobsen, er undersøgelsen om loyalitetsklubber formentligt den mest omfattende undersøgelse nogensinde af loyalitetsklubber ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Loyalitets-konferencen på CBS, som slutter mandag klokken 16, holdes i samarbejde med CBS, Hjaltelin Stahl Direct, Kromann Reumert, Oracle Marketing Cloud og Stroederalton med Coop, Forbrugsforeningen, Imerco og Sportmaster som partnere.

Detailfolk.dk sætter i den kommende tid fokus på kundeklubber, hvor redaktionen blandt andet bringer et opfølgende interview med Forbrugsforeningen som vinder af Danmark bedste kundeklub 2015.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Detailkæder misforstår ideen med kundeklubber



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD