Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Stor butikskæde finder vejen til salgsvækst på svært bogmarked

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 9 April 2019 kl. 09:37 af: Kristian Holgersen

Direktøren for landets største boghandler beklager, at kolleger i branchen har haft et svært år. Selv kan hun notere et højere salg.

På et tidspunkt, hvor det er svært at lange mange bøger over disken, formår Danmarks største boghandler alligevel at skabe en lille fremgang i salget.

I 2018 steg omsætningen i Bog & Idé-kæden med lige omkring én procent til cirka 1 milliard kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse og en Finans-artikel.

- Vi kan blandt andet se, at vi har haft vækst inden for skønlitteratur og børnebøger i 2018. Fra forlagene ved vi, at det er der ikke mange, der har kunnet mønstre, siger Marianne Lyngby Pedersen til Finans. Hun er Indeks Retails administrerende direktør.

Bog & idé har 125 butikker over hele landet, mens Boghandleren har 14 butikker.

Beklager udvikling

Ser vi på omsætningen for bøger i den samlede detailhandel, så er der tale om en nedgang på 5,4 procent fra 2017 til 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Indeks Retail har været inde at finde.

- Vi er da kede af, at kolleger i branchen har haft det rigtigt svært i 2018 med et stort fald i omsætningen, siger Marianne Lyngby Pedersen i pressemeddelelsen.

- Samtidig må vi glæde os over, at vores markedsandel er steget - vi ser det som et tegn på styrke, når vi kan tage markedsandele i et marked, som falder, fortsætter hun.

Lokal forankring

At Indeks Retail sælger mere, selvom markedet er på vej i den modsatte retning, bliver forklaret med en “solid, lokal forankring, der går hånd i hånd med et stærkt og vedholdende markedsføringstryk - ikke mindst på nettet”.

- Web og de fysiske butikker går hånd i hånd, siger Marianne Lyngby Pedersen.

Blandt andet valgte 56 procent af de handlende på netbutikken at bruge konceptet “klik og hent,” hvor de selv henter varerne i deres lokale Bog & idé-butik og derfor bevarer kontakten til den fysiske del af virksomheden. 

- Vores mål er hele tiden at aktivere vores landsdækkende kæde med centrale lagre over 100 steder i Danmark, og at vi på den måde har nærhed og hastighed til slutkunden, uddyber hun.

Sidste år voksede salget på nettet med 130 procent, og den udvikling fortsætter i det nye år, fremgår det af pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Et værn mod Amazon: Boghandlerkæde lancerer ny gaveshop



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD