Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Et værn mod Amazon: Boghandlerkæde lancerer ny gaveshop

Foto: detailfolk.dk



Friday den 21 September 2018 kl. 09:12 af: Kristian Holgersen

Blomsterhandlerne har gjort det længe. Men nu går landets største boghandlerkæde dem i bedene og starter en gaveshop.

Med lanceringen af en ny gaveshop vil Bog & idé sende bøger og brætspil med ekspresfart rundt i landet.

Det er fuldstændig samme idé som hos blomsterhandlerne, skriver landets største kæde af boghandlere i en pressemeddelelse.

- Jeg har glædet mig til at lancere gaveshoppen og børste lidt støv af vores kæde. Med gaveshoppen vil vi aktivere, at vi er en landsdækkende kæde med centrale lagre 125 steder i Danmark, og at vi har nærhed og hastighed til slutkunden, siger Marianne Lyngby Pedersen. Hun er administrerende direktør i Bog & idé.

- Gaveshoppen er med til at sikre vores relevans over for kunderne - også i forhold til en spiller som Amazon, for de kan ikke levere det samme, fortsætter hun.

Sortimentet består indtil videre af aktuelle bøger og brætspil, men på sigt skal det være endnu større, fremgår det af pressemeddelelsen.

Bestillingen sker fra kædens netbutik, som fik en større overhaling sidste år. Gaverne når frem allerede samme dag, hvis modtageren bor i en af landets fire største byer. Ellers er gaven fremme dagen efter. 

Bog & idé fusionerede i 2017 med Bøger & papir og har i dag 125 butikker fordelt i hele Danmark.

LÆS OGSÅ: Boghandlerkæde rykker ind i Torvehallerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD