Sikrer sig mod nye konkurrenter: 350 blomsterbutikker solgt
For blomsterbutikkerne i Interflora Danmark er der udsigt til guldregn. Ejerne får et større kontant beløb stukket i hånden.
Godt nok bliver Interflora Danmark nu solgt. Men blomsterkæden bliver i familien. Køberen er en slags rig onkel - nemlig Interflora Frankrig.
Handlen er på et ukendt millionbeløb. Men den blev godkendt på et møde i søndags af et kæmpe flertal blandt kædens 350 blomsterhandlere, som alle modtager et større kontant på beløb på grund af salget.
Topchef Søren Flemming Larsen fortsætter på sin post under den nye ejer. Han ser frem til samarbejdet.
- Vi er umådelig glade for at have fundet den helt rigtige nye ejer til Interflora Danmark, siger han i en pressemeddelelse.
- Vi har gennem de sidste 83 år været den absolutte markedsleder i Danmark, men vi skal have endnu større muskler, hvis vi også skal kunne fastholde positionen i fremtiden, fortsætter han.
Stærkere ejer i ryggen
Med nye ejere i ryggen skal Interflora være bedre i stand til at modstå presset fra nye konkurrenter - især med tanke på Amazons mulige entré på det danske marked.
- Det er helt afgørende for os, at vi hurtigt og effektivt kan omstille os, skifte tempo og møde konkurrencen i den nye virkelighed.
- Vores nye ejer har netop de ressourcer, vilje og den investeringskraft, der vil sikre os, at vi hurtigt og effektivt kan rykke os, siger Søren Flemming Larsen.
Interflora Frankrig ejer i forvejen kædens forretninger i Spanien, Portugal og Luxembourg.
Økonomisk fremgang
Gennem flere år har Interflora Danmark både haft salgsmæssig og økonomisk fremgang.
Senest kunne selskabet Interflora Danmark A/S notere sig et overskud på 1,8 millioner kroner i et forkortet regnskabsår, der blot gik fra maj til december 2017.
Det var en markant stigning i forhold til under en halv million i det forrige regnskab for perioden 2016/17.
Den nye ejer vil køre forretningen videre, som den er i dag med fokus på både nethandel og fysiske butikker. Hverken bestyrelsen, ledelsen eller hovedkvarteret i Vallensbæk bliver der rørt ved.
LÆS OGSÅ: Indbringende dansk designhus solgt i milliardhandel
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter