Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Sportsbrand tilbyder gratis tøj i virtuelle pop-up butikker

Foto: Peak Performance



Tuesday den 24 March 2015 kl. 15:32 - Kilde: Flere medier

Hvis man befinder sig på Amager Strand i København i timen før solopgang eller timen før solnedgang, er der mulighed for at redde sig gratis tøj fra Peak Perfomances nye kollektion.

Brandet har i forbindelse med en ny kampagne lanceret 17 virtuelle pop-up butikker på 11 udvalgte steder rundt om på kloden, skriver flere medier. Butikkerne har kun åbent i den såkaldte "Magic Hour", der falder netop før solop- og nedgang.

For at få adgang til det gratis indhold skal kunderne stå på det rigtige sted i det rigtige tidsrum og tilgå butikken fra deres mobiltelefon. GPS-signal og en selfie med den rigtige baggrund udløser en gratis voucher, der kan bruges i Peak Perfomances netbutik.

- De virtuelle pop-up butikker skulle gerne virke både som et ekstra incitament til at få en smuk oplevelse og som en brobygger mellem den fysiske og den digitale verden, siger Robin Salazar, der er online marketing og e-commerce manager hos Peak Performance, ifølge Huset Markedsføring.

Fra Europa til Japan

Beliggenhederne for de mange virtuelle butikker er alle udvalgt med udgangspunkt i en smuk udsigt og spænder lige fra bjergtoppe til golfbaner i Europa, Mellemøsten og Japan, skriver creativity-online.com.

Når butikkerne har 'solgt' alle de tilgængelige stykker tøj, lukker de, og et kig på kig på brandets hjemmeside afslører, at den føromtalte butik på Amager Strand i skrivende stund kun har en enkelt vare tilbage.

Se en video om kampagnen i klippet nedenfor.

LÆS OGSÅ: Luksusmærke laver pop-up butik på Noma



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD