Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk pop-up shop åbner i Canadas største stormagasin

Foto: Colourbox



Tuesday den 16 September 2014 kl. 11:24 af: Freja Thorbech

Den danske modebranche laver et fælles eksportfremstød i Canada, som munder ud i åbningen af en pop-up shop i landets største stormagasin.

Den danske modebranche er klar til at indtage Canada.

I et fællesskab vil 24 danske modevirksomheder og modeorganisationerne Danish Fashion Institute og Dansk Mode & Textil fra den 17. til den 19. september lave det største danske eksportfremstød til Canada nogensinde.

Fremstødet munder ud i, at H.K.H. Kronprinsesse Mary indvier en pop-up shop i Canadas ældste og største stormagasin, Hudson’s Bay, som gennem tre uger skal sælge de danske modemærker.

- At en så stor og betydningsfuld lokal spiller har valgt at indgå i et dansk arrangeret eksportfremstød, og endda har valgt at løbe en risiko ved at indkøbe produkter for et højt beløb på forhånd, siger meget om dansk modes popularitet samt potentiale på det canadiske marked. Man kan tydeligt mærke, at dansk mode er ved at blive meget eftertragtet i Canada, siger Eva Kruse, der er adm. direktør i Danish Fashion Institute, i en udtalelse.

Både små og store modevirksomheder deltager

De deltagende modevirksomheder spænder over mindre spillere som Soulland og Storm & Marie, mere etablerede brands som Designers Remix og Ilse Jacobsen samt mastodonter som Vero Moda og Pandora.

Det danske modefremstød er en del af et større eksportfremstød bestående af i alt 80 danske virksomheder og organisationer, der foruden mode og design tæller sundhed, fødevarer, arkitektur og grønt byggeri. Eksportfremstødet arrangeres i anledning af, at HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary aflægger officielt besøg i Canadas hovedstad Ottawa og i Toronto.

LÆS OGSÅ: Tiger vinder prestigepris



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD