Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sådan vil IKEA nå milliard-milepæl

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 16 August 2016 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Gennem en ny satsning regner IKEA Danmark med at nå en samlet omsætning på 4 mia. kroner inden for det næste år.

Det er blevet den tid på året, hvor IKEA sender sit berømte katalog ud til husstande og smartphones over hele landet. I dette års udgave fokuserer IKEA Danmark på produkter til køkkenet, som virksomheden regner med skal være den store vækstmotor fremover.

Hvis alt går som forventet, vil køkken-satsningen bidrage med en omsætningsvækst på mere end 40 procent af den samlede vækst, vurderer Dennis Balslev, administrerende direktør for IKEA Danmark.

- Vi påbegyndte vores fokus på mad og køkken i efteråret 2015. Det har været en fornøjelse at se de gode resultater, vi skabte sidste år, og succesen viser, hvor meget vi rykker, når vi prioriterer og kraftsamler, siger han i en pressemeddelse.

Dermed ser IKEA Danmark også frem til at kunne passere en milepæl på fire milliarder kroner i samlet omsætning inden året er omme. Resultatet kommer på baggrund af flere år i rap med vækst.

Uforpligtende hygge

En del af IKEAs markedsføring af produkter som køkkenskabe, hylder og spiseborde går ud på at fortælle kunderne om vigtigheden af nærvær og afslapning. 

- Vi vil gerne være med til at gøre oprør mod det perfekte og de høje forventninger til, hvor billedskønt hjemmet og maden skal være. Det harmonerer ikke så godt med et hektisk hverdagsliv. Derfor opfordrer vi danskerne til stå af forventningsræset og være sig selv, siger Dennis Balslev, som i det hele taget tegner et positivt billede af forretningen. 

- Vores sortiment skaber værdi for pengene, servicepakken er styrket, salget er løftet, vores kundesupport er forbedret, og vi har fået 400 nye kolleger, der hjælper os med at møde kunderne endnu bedre end tidligere, siger han.

LÆS OGSÅ: Overblik: Så enormt bliver nyt Ikea-område
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD