Butiksdød: Ny prognose tegner dystert billede
En ny rapport kortlægger konsekvensen af E-handlens stigende popularitet, og hvad det betyder for de fysiske butikker i fremtiden.
De fleste vil nok være enige i, at E-handlen er kommet for at blive, og at den sandsynligvis også kommer til at vokse de kommende år. Spørgsmålet er så, hvad den udvikling kommer til at betyde for de fysiske butikker og for bylivet. Det undersøger en ny rapport fra Institut for Center-Planlægning (ICP).
I dag går cirka 2 procent af dagligvareomsætningen og 20 procent af udvalgsvareomsætningen gennem e-handelskanaler. Men det billede vil sandsynligvis se helt anderledes ud i 2030.
Det konservative scenarie
ICP tager udgangspunkt i to scenarier. Det første scenarie betegner ICP som det mest sandsynlige. Her forudsiger ICP, at 6 procent af dagligvareomsætningen og 30 procent af udvalgsvareomsætningen går gennem e-handelskanaler i 2030.
Ud fra dette scenarie vil byerne med mere end 20.000 indbyggere fortsat have en række fysiske butikker. Her vil være et betydeligt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer.
Også byer med under 12.000 indbyggere vil fortsat have en relativt attraktiv dagligvarehandel, men et stærkt reduceret udbud af udvalgsvarer, står der i rapporten.
- Det vurderes, at bymidterne vil blive yderligere koncentreret. Driftsvilkårene i de middelgode beliggenheder eller beliggenheder, der er under middel, forventes at blive væsentligt vanskeligere at drive butik fra. Mange lejemål vil reelt set blive uanvendelige til detailhandel eller andre former for kundeorienterede servicefunktioner, skriver ICP.
Det drastiske scenarie
Det andet scenarie er mere drastisk, men stadig realistisk. Her vil 15 procent af dagligvarerne og 50 procent af udvalgsvarerne gå gennem e-handelskanaler i 2030.
- Udfoldes dette scenarie, vil konsekvenserne groft sagt være, at der stort set alene er betydende udvalgsvaredetailhandel tilbage i byer med mere end 30.000 indbyggere, står der i rapporten, hvor der også uddybes følgende:
- Der er her som minimum tale om et relativt standardiseret udvalg inden for f.eks. optik, køkkenudstyr og guld og sølv samt en række butikker inden for dame- og herrebeklædning.
Handlen vil blive koncentreret i bymidterne i de større byer. Derudover vil eventuelle aflastningsområder omkring de større byer udbygges. Men resten af områderne, hvor der i dag er detailhandel, vil ikke kunne bruges længere.
- I de middelgode beliggenheder eller beliggenheder, der er under middel, vil vilkårene blive meget vanskelige. En stor del af lejemålene vil blive uanvendelige til detailhandel, står der i rapporten.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Ankerbutik trækker stikket i kriseramt shoppingcenter
Tjener millioner på ejendomme til detailhandlen
Lidl kommer på maven af store danske sportsstjerner
Her har danske virksomheder flest følgere på sociale medier
Massiv satsning skal sende salget på himmelflugt i Søstrene Grene
Detailsalget tager igen et lille skridt i den rigtige retning
Så meget koster en ufærdig dagligvarebutik
Lidl-direktør: - Selv rygerne kommer stadig og handler hos os
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Hvordan tror du Black Friday salget ender i år sammenlignet med sidste år? (primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Ankerbutik trækker stikket i kriseramt shoppingcenter
Tjener millioner på ejendomme til detailhandlen
Lidl kommer på maven af store danske sportsstjerner
Her har danske virksomheder flest følgere på sociale medier
Massiv satsning skal sende salget på himmelflugt i Søstrene Grene
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops