Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Salling Group stiller butikkerne til rådighed i kæmpe forsøg





OM FORSKNINGEN

- Studiet gennemføres som et lodtrækningsstudie omfattende 6.000 deltagere.

- Den ene halvdel af forsøgspersonerne skal følge myndighedernes anbefalinger under corona-epidemien, mens den anden halvdel skal bære mundbind, hver gang de forlader egen bolig.

- Forsøgsdeltagerne skal teste sig selv i hele forsøgsperioden, dels ved at måle antistoffer, dels ved at pode sig selv i svælg og sende prøverne tilbage til forskerne til undersøgelse.

- Ved afslutningen af perioden testes deltagerne igen med begge tests for coronasmitte.

- Studiet gennemføres i en måned fra den 8. april, hvorefter alle test fra forsøgspersonerne analyseres.

Kilde: Salling Group

Monday den 6 April 2020 kl. 09:35 af: Kristian Holgersen

Flere tusind medarbejdere fra Salling Groups butikker kan bidrage til at teste effekten af mundbind i et videnskabeligt forsøg.

Debatten om mundbind raser lige nu over hele verden. Ifølge nogle eksperter er de gode til at nedsætte smitten af coronavirus, mens andre eksperter ikke vil anbefale private at bruge mundbind ude i offentligheden.

Nu forsøger en gruppe forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden at blive klogere på, hvor effektive mundbind egentlig kan være som værn mod smitte i Danmark.

Det sker med afgørende hjælp fra Salling Group, som har doneret fem millioner kroner til det store forskningsstudie.

- Fra Salling Fondenes side er vi meget opmærksomme på, hvordan vi kan bidrage i den nuværende situation, siger Jens Bjerg Sørensen. Han er formand for Købmand Herman Sallings Fond, den ene af de to fonde bag Salling Group.

- Dette forskningsprojekt kan tilvejebringe ny viden, der forhåbentlig kan hjælpe til at mindske smitten og åbne vores samfund op igen, siger han.

Medarbejderne deltager

Salling Group stiller også sine butikker til rådighed for forskningsprojektet.

I alt skal der findes 6.000 deltagere, og de søges i første omgang blandt Salling Groups medarbejdere i Føtex, Bilka, Netto og koncernens lagre.

- Som en af de landsdækkende virksomheder, der fortsat holder åbent, kan vi gøre en forskel, siger Per Bank. Han er adm. direktør i Salling Group.

- Vores medarbejdere har allerede ydet en kæmpe indsats de seneste uger, og jeg oplever stor intern lyst til, at vi bliver ved med at tage ansvar. Sammen med vores kunder i føtex, Bilka og Netto har vi nu mulighed for at yde et bidrag, der kan gøre en forskel både herhjemme og i udlandet, fortsætter han.

Egentlig skulle projektet begynde onsdag den 8. april, men er nu blevet udskudt til efter påske.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen presser flere af Salling Groups butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD