Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Sådan shopper mænd og kvinder på nettet

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 5 March 2014 kl. 15:25 af: Steffen Moses

Netbutikker kan med fordel forskelsbehandle mænd og kvinder for at øge salget. Det viser en ny undersøgelse, der også afslører, at mange mænd køber dametøj på nettet.

Mænd og kvinder har meget forskellige vaner, når det kommer til at købe varer på nettet. For eksempel bruger kvinderne i langt højere grad anbefaling fra andre, gode tilbud via tilbudssites, nyhedsbreve og sociale medier som inspiration.

Mændene finder i høj grad netbutikken første gang via egen søgning, og når de igen køber i en netbutik, svarer de oftere end kvinder, at det er fordi, at ”netbutikken har en god service”. Det viser en analyse fra Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH.

- Set gennem netbutikkernes øjne er det interessant, hvordan man sandsynligvis får bedre udbytte af et nyhedsbrev eller tilstedeværelsen på Facebook hos kvinderne end hos mændene. Omvendt peger mændenes adfærd på, at de først bruger tid på at søge sig frem til den rette vare – ofte et teknisk produkt - og efterfølgende har de mere kontakt til butikken, så dermed bliver god kundeservice en markant konkurrenceparameter i forhold til at fastholde mændene som kunder, skriver Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH, i en pressemeddelelse.

Mænd køber dametøj

Analysen viser også, at målt på hyppighed af e-handler står det lige mellem mænd og kvinder, men mændene bruger flest penge. De står for 55 procent af omsætningen på nettet.

- Forskellen i pengeforbruget ligger i kønnenes valg af varer, hvor mændenes varer i gennemsnit er dyrere end kvindernes. Mænd køber ofte tekniske og dyre produkter, så 15 procent af mændenes forbrug på nettet går for eksempel til it, tele og foto. Tøj, sko og smykker dominerer kvindernes indkøb, hvor det udgør 23 procent af deres samlede køb på nettet , forklarer Henrik Theil.

Mændene køber dog også tøj, og ifølge FDIH køber mændene mere tøj til kvinder, end kvinder køber til mænd. Kvinder køber primært tøj til sig selv og børnene. Se alle forskellene i grafikken nedenfor.



GRAFIK: Se alle forskellene på mænd og kvinder her


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD