Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

REMA 1000 vil være Danmarks største dagligvarekæde

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 20 august 2015 kl. 09:35 af: Lise Møller Schilder

Det går så godt i REMA 1000 i Danmark, at kædens direktør vil åbne 13 nye butikker i 2015 og dernæst øge antallet markant i 2016.

Lige nu er norske REMA 1000 den andenstørste dagligvarekæde i Danmark målt på omsætning. Men det er langt fra nok for kæden, der vil være Danmarks største. Det skriver REMA 1000 i en pressemeddelelse.

Derfor har kæden også opkøbt en større del af REMA 1000's ejendomsudviklerselskab, så det nu er 100 procent ejet af REMA 1000. 

- Vi teamer op og ændrer på tilgangen, så vi nu har flere værktøjer til at realisere vores ambitiøse planer for REMA 1000, siger Jan Poulsen, der er direktør for REMA Butiksudvikling, i en pressemeddelelse.

- Hidtil har REMA 1000 primært udviklet nye butikker fra bunden, men med en ny struktur åbner vi for et bredere samarbejde med aktører i branchen i forhold til alle typer projekter. Så vi kigger både på muligheder for at leje, eje eller at være med til at løfte større udviklingsprojekter, siger Jan Poulsen.

Plads til ny slags discount

REMA 1000 har aktuelt 261 butikker og når at åbne i alt 13 nye butikker i 2015. Henrik Burkal, der er administrerende direktør i REMA 1000, er da også overbevist om, at der er plads til mange flere discount-butikker i det danske landskab. 

- Nu er der mange varianter af discount, og vi tror på, at vores variant af discount med holdning har været med til at ændre opfattelsen fra noget, der tidligere kun var forbundet med lave priser til noget, der i dag kombinerer lave priser med gode holdninger til varernes kvalitet og smag, siger Henrik Burkal i pressemeddelelsen.

Han fremhæver områder som Aarhus, hovedstadsområdet og Nordsjælland, som pletter på danmarkskortet, hvor REMA 1000 sagtens kunne fylde mere.

- Fra 2016 og frem er ambitionen at øge antallet af nye butikker markant, står der i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: REMA 1000-stifter risikerer fængsel og millionbøde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD