Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Pænt overskud til tehandel der går stille med dørene

Billedet er fra Perchs Thehandels Instagramprofil.




Tirsdag den 26 september 2017 kl. 06:00 af: Lise Møller Schilder

En berømt dansk tehandel havde store planer om at udvide forretningen sidste år. Men årsrapporten er bemærkelsesværdig kortfattet.

Det går ganske udmærket for den 181 år gamle tehandel A.C. Perchs Thehandel. Det viser årsregnskabet for virksomheden. 

Bruttofortjenesten er vokset en smule fra 14 millioner kroner sidste år til 14,5 millioner kroner i år. Til gengæld er resultatet før skat faldet fra 4,1 millioner kroner til 3,6 millioner kroner.  

Derudover er ledelsen ikke så meddelsom i årsrapporten, sammenlignet med sidste år. Her oplyste ledelsen, at A.C. Perchs Thehandel var i gang med at udvikle nye forretningsaktiviteter som ville styrke tilstedeværelsen i Norge og eventuelt også i Sverige. 

I år skriver ledelsen blot følgende:

- Selskabet har i regnskabsåret 2016/17 haft et år med stigende aktivitetsniveau. Forretningen og thesalonen i København har præsteret tilfredsstillende.

Samlet set har tehandlen også styr på baglandet. Egenkapitalen er steget fra 8,3 millioner kroner til 9,1 millioner kroner, hvilket dog kunne tyde på, at der ikke er foretaget de store investeringer, som det ellers blev meldt ud sidste år.

A.C. Perchs Thehandel blev grundlagt i 1835. I dag har virksomheden en forretning i København og Aarhus. Derudover har virksomheden en forretning i Norge og en i Japan. 

LÆS OGSÅ: Gammel tehandel har overskud og planer for ekspansion



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD