Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Pengeinstitutter lancerer konkurrent til Mobilepay

Foto: Danske Bank



Fredag den 24 februar 2017 kl. 10:30 af: Kristian Holgersen

En ny app fra bankerne i Bokis-samarbejdet giver forbrugerne mulighed for at bruge deres betalingskort på mobilen.

Konkurrencen på markedet for betalingsløsninger har kørt på højt blus gennem længere tid, og nu får den måske et nyk opad igen. De 64 pengeinstitutter i BOKIS-samarbejdet lancerer i dag deres digitale tegnebog - en såkaldt wallet - som gør det muligt at bruge mobilen på butikkernes betalingsterminaler.

Det skriver foreningen Lokale Pengeinstitutter i en pressemeddelelse.

Den nye wallet er en app og fungerer som en digital tegnebog, hvor brugerne kan hente deres betalingskort ned på. I første version henvender tjenesten sig udelukkende til forbrugere med med internationale betalingskort og Android-telefoner. En udvidelse med Dankort og Iphone er på vej til foråret, lyder meldingen.

Vil have fat i de unge

Ifølge Lokale Pengeinstitutter vil den første version af den digitale wallet i særlig grad henvende sig til de unge forbrugere.

- I praksis er det mange unge, der har et internationalt betalingskort, og det synes vi er en oplagt gruppe at begynde med, forklarer Jan Kondrup, direktør i BOKIS og Lokale Pengeinstitutter, i pressemeddelelsen.

- Vi oplever en stigende interesse blandt danskerne til at betale med mobilen, når de står i forretningen. Mange har efterhånden prøvet at betale kontaktløst med deres kort og er glade for det. Men de står ofte og tjekker deres mobil i kassekøen, så de har allerede mobilen lige ved hånden, og derfor er det også oplagt at bruge den til betaling, fortsætter han.

Skal bane vejen for mobilbetalinger

Hos Nets, som har udviklet den digitale wallet, er man glad for lanceringen af den nye tjeneste.

- Vi er stolte over at kunne levere en løsning som den nye wallet fra pengeinstitutterne i BOKIS-samarbejdet, der for alvor vil bane vejen for mobilbetalinger i detailhandlen, siger landechef hos Nets, Susanne Brønnum, i pressemeddelelsen.

- Forretningerne kan benytte deres eksisterende terminaludstyr, så kunderne kan fra i dag betale med mobilen i de terminaler landet over, der tager imod kontaktløse betalinger med internationale kort. Samtidig er detailhandlen i fuld gang med at opdatere terminalerne, så de er klar til også at modtage Dankort på mobilen fra både iPhones som Android-telefoner, når det lanceres senere på foråret, tilføjer hun.

Mobilepay: Ny løsning er en fordel for os

Hos Mobilepay ønsker man den nye tjeneste velkommen. 

- Det er en vigtig og fornem milepæl, at Bokis nu også er klar med deres wallet. Alt, der kan øge udbredelsen af mobilbetaling i Danmark og Norden, vil smitte positivt af på alle løsninger og vænne brugerne til, at man kan nøjes med mobilen, når man handler, siger chef for Mobilepay, Mark Wraa-Hansen, til Børsen.

I 2016 indgik parterne desuden en aftale om et distributions-partnerskab.

LÆS OGSÅ: Mobilepay starter priskrig



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD