Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Omstridt gebyr afskaffet - netbutikker kan ånde lette op

Foto: detailfolk.dk



Friday den 1 December 2017 kl. 10:49 af: Lise Møller Schilder

Netbutikker, der er blevet svindlet, hænger normalt på hele udgiften, inklusiv et ekstra gebyr. Men nu kan gebyret fjernes. FDIH jubler.

I flere år har danske netbutikker været nødt til at betale et gebyr på 250 kroner, når de har været udsat for svindel. Eksempelvis har netbutikkerne skullet betale beløbet tilbage til en kunde, hvis andre har misbrugt deres kort til køb over nettet. Og oven i det, har de skulle betale et gebyr på 250 kroner. Men det bliver der lavet om på nu. 

FDIH glæder sig

- Det har været en mærkesag for os, og vi har virkelig gjort, hvad vi kunne for at få gebyret fjernet, så det er en fantastisk nyhed, at der er blevet lyttet til vores frustrationer og argumenter, siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i netbutikkernes interesseorganisation FDIH.

- Netbutikkerne har været massivt ramt af svindel, som har kostet dem skyhøje beløb, og mange har ikke følt, at de fik den nødvendige hjælp. Når de så samtidig skulle betale 250 kr., hver gang de blev svindlet, så har mange følt sig taget godt og grundigt ved næsen. For nu at sige det pænt. Og jeg forstår dem godt, fortsætter han.

Gebyrfrihed kræver ny installation

Gebyret kaldes for chargeback-gebyret. Det kan dog kun undgås, hvis man som butik har installeret Dankort Secured by Nets.

- De forretninger, der har implementeret Dankort Secured by Nets, oplever en mærkbar reduktion af misbruget på Dankort. Flere forretninger er på vej, og vi ser det som et helt naturligt skridt at fjerne charge back-gebyret for de forretninger, der tilknytter Dankort Secured by Nets til deres webshop, siger Henriette Dunkjær Andersen, Direktør med ansvar for Salg af Dankort i Nets.

LÆS OGSÅ: Dyr fragt skræmmer kunder væk fra danske netbutikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD