Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Nyt it-system koster Flügger dyrt

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 25 juni 2015 kl. 09:40 af: Freja Thorbech

Store udfordringer med et nyt it-system og en svag efterspørgsel har sat sit præg på Flüggers regnskab. Malergiganten går tilbage på både top- og bundlinje.

Det er nok nærmere panderynker end sejrsdans, som Flüggers netop offentliggjorte regnskab fremkalder på ledelsesgangen i malerkæden.

Regnskabet for 2014/15 viser et resultat på bundlinjen på 53,3 millioner kroner mod 75,7 millioner året før. Omsætningen går tilbage med 4,7 procent til 1.833 millioner kroner, selvom malergiganten havde budgetteret med et salg på knap 2 milliarder kroner.

- Forklaringen skal findes i en lavere efterspørgsel i 1. kvartal end forventet, samt at vi i december 2014 implementerede et nyt ERP-system, hvilket har medført uventede udfordringer, som vi må erkende, at vores organisation ikke har været klædt godt nok på til at håndtere. Dette har påvirket såvel salg som omkostninger og vil formodentligt fortsat gøre det i 1. og 2. kvartal af det næste forretningsår, skriver adm. direktør Peter Røpke i en kommentar til regnskabet.

Ny strategi på plads

I Flügger er der de sidste par år sket et generationsskifte på mange ledende pladser i organisationen. Det nye ledelsesteam har lagt en ny strategi, som man har valgt at kalde ”From Good to Great”. Den er baseret på input fra alle dele af organisationen, ligesom man også har lavet en grundig analyse af koncernens styrker, muligheder og største potentiale for vækst.

- Vores ambition er at være det foretrukne sted at købe alt til maleprojekter både som professionel maler og som privat kunde, skriver Peter Røpke i sin kommentar.

I det nye forretningsår 2015/16 forventer Flügger, at omsætningen stiger til cirka 1,9 milliarder kroner gennem en organisk vækst. 

Malergiganten forventer samtidig et primært driftsresultat EBIT i størrelsesordenen 100 millioner kroner i forhold til de 65 millioner i 2014/15. Det er dog forudsat, at valutakurser og råvarepriser bliver stabiliseret på det aktuelle niveau samt at den globale økonomiske situation ikke vil påvirke markedsbetingelserne.

Flügger er i dag til stede i Skandinavien, Polen og Kina. I Danmark har malergiganten 176 butikker, hvoraf de 68 er koncernejede, mens resten af drevet af franchisetagere.

LÆS OGSÅ: Uenigheder får Stine Bosse til at gå fra Flügger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD