Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Ny app viser og forudser de populæreste julegaver

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 2 december 2015 kl. 08:40

Butikker og handlende kan nu få indsigt i forbrugernes opfattelse af produkter og brands samt i efterspørgslen på varer.

Der er godt nyt til både butikker, producenter og handlende i forbindelse med årets julesalg.

Butikker og producenter kan således nu få indsigt i forbrugernes opfattelse af produkter og brands og i efterspørgslen på deres varer, hvilket kan være en fordel i forhold til lagerbeholdninger og sæsonplanlægning.

- Samtidig kan handlende få indblik i de tendenser, der kommer til at gøre sig gældende på familie og venners ønskesedler i år, og de kan sikre deres indkøb, inden de mest efterspurgte varer bliver udsolgt.

Sådan lyder beskrivelsen af en ny app med navnet Watson Trend App, som er på gaden.

App’en analyserer millioner af online-samtaler for at identificere årets gavetrends. App-teknologien har IBM hentet fra selskabets Watson-computer, og den nye gratis app kaldes derfor Watson Trend App.

- I modsætning til andre shoppinghitlister beskriver Watson Trend App, hvorfor folk køber, hvad de gør. App’en inkluderer oplysninger om forbrugernes oplevelse af de produkter, de har købt eller planlægger at købe og indhenter data fra 10.000 kilder på tværs af sociale medier, blogs, fora, og brugeranmeldelser, som den bruger til sine beregninger, fremgår det af en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Discountkæde satser på alternativ julekalender

Top 100

App’en viser dagens 100 hotteste produkter samt de næste tre ugers prognose. Kategorierne i Watson Trend App er i første omgang forbrugerelektronik, legetøj, sundhed og fitness, som er blandt de mest populære varekategorier op til jul.

På sigt skal kategoriudvalget udvides og flere funktioner tillægges.

- På samme vis analyserer denne første udgave af app’en kun engelsksproget dialog, hovedsageligt fra Nordamerika, men flere sprog og regioner vil blive tilføjet med tiden, fremgår det videre af pressemeddelelsen fra IBM.

Se video: Detailkæmpes julereklame splitter Tyskland



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD