Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Nethandel: Sådan shopper din landsdel

Der er regionale forskelle på danskernes indkøbsvaner på nettet.
Foto: Colourbox



Fakta

- 4 ud af 10 danskere forventer i 2014 at købe julegaver på nettet for i gennemsnit 1455 kroner og samlet set for 2,2 milliarder kroner.

- 29 procent havde i begyndelsen af november endnu ikke har besluttet sig for at købe julegaver på nettet - et potentiale til yderligere vækst.

- 67 procent af dem, der har tænkt sig at købe julegaver på nettet, regnede med at have købene i hus senest 14 dage før juleaften.

(Kilde: TNS Sifo for PostNord, november 2014)

Saturday den 22 November 2014 kl. 10:40 af: Newspaq

Der er stor forskel på, hvad danskerne køber på nettet fra region til region, viser nye tal.

Post Danmark leverer over halvdelen af de pakker, der bestilles i netbutikkerne. I fire måneder har de registreret samtlige leveringer på postnumre, og det giver nu et billede af, hvad det er sjællændere, sønderjyder og andre landsdele køber mest af.

- Der er faktisk forskel fra region til region. De data, vi har, viser, at i Syd- og Sønderjylland er det elektronik man køber mest af, mens sjællænderne oftest køber personlig pleje på nettet, siger kommunikationsdirektør i Post Danmark Morten O. Nielsen til DR Sjælland.

Vigtig viden for netbutikkerne

De regionale forskelle på vores netindkøbsvaner er vigtig viden for netbutikkerne, siger Henrik Theil fra Foreningen for Dansk Internethandel.

- Vi kan bruge det til at lære vores kunder bedre at kende. Det er rart at vide, hvem der bor hvor, og hvad de foretrækker at købe. Dermed kan man målrette sit udvalg og sin markedsføring, siger Henrik Theil til DR Sjælland.

Foreningen for Dansk Internethandel forventer at vores samlede handel på nettet runder 20 procent inden årets udgang, og dermed foregår hver femte af vores indkøb nu på nettet.

Den travleste tid for nethandel er julen. Sidste år omdelte Post Danmark mere end to millioner pakker fra nettet, alene i den travleste uge op til jul. I år forventer de endnu flere pakker.

- Vi forventer at få en rekordjulehandel i år, så vi gør alt hvad vi kan for at forberede os på de store mængder af pakker, vi skal have delt ud, siger kommunikationsdirektør Morten O. Nielsen.

Fire ud af ti danskere forventer i år at købe en del af deres gaver på nettet. De mest populære gaver at købe i netbutikkerne er bøger, elektronik og legetøj, viser analyser Post Danmark har fået lavet.

LÆS OGSÅ: Her bruger danskerne flest penge på jul



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD