Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Mundbind skal give flere pauser til butiksansatte

Foto: detailfolk.dk



RETNINGSLINJER FOR DETAILHANDLEN

- Fra torsdag den 29. oktober skal mundbind bæres i alle butikker herunder i dagligvarebutikker og storcentre.

- Forbud mod salg af alkohol i detailhandlen og kiosker efter kl. 22.00.

- Butikker på over 2.000 m2 skal have synligt opsynspersonale. Mindre butikker på under 2000 m2 opfordres til at have synligt opsynspersonale.

- Anbefaling om, at kun ét familiemedlem handler ind ad gangen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Tuesday den 27 October 2020 kl. 10:41 af: Kristian Holgersen

Det kræver god forberedelse fra butikkernes side, når medarbejderne skal bære mundbind, lyder det fra en betænkelig formand i HK Handel.

Et stigende antal smittede i efteråret har fået regeringen til at skrue gevaldigt op for indsatsen mod covid-19.

Fra på torsdag skal medarbejderne i landets butikker således have mundbind på, når de er ude blandt kunderne. Selv da coronakrisen ramte sit foreløbige højdepunkt i foråret, var masker ikke et krav i detailhandlen.

Udsigten til den massive brug af mundbind har fået HK Handel til at komme på banen, for det er fuldstændig afgørende, at de nye arbejdsforhold bliver tilrettelagt på en ordentlig måde, lyder det fra formand Per Tønnesen.

Arbejdsgiverne skal være med til at sikre, at der bliver flere pauser end i dag, så de ansatte får mulighed for at trække vejret frit under en lang arbejdsdag.

- Hver anden time bør medarbejderne have mulighed for at holde 10-15 minutters pause uden mundbind, foreslår Per Tønnesen.

Samtidig skal der fastlægges klare aftaler for, hvordan man skal håndtere stædige kunder, som nægter at tage et mundbind på i butikken.

- De ansatte i butikkerne skal ikke agere politibetjente. Det er vigtigt, at de ikke risikerer at komme ud i hårde konfrontationer og ubehagelige situationer med kunder på grund af de nye retningslinjer, og det skal arbejdsgiverne sikre. Blandt andet gennem tydelig skiltning og vejledning, siger Per Tønnesen.

Efterlyser mere viden

I HK Handel efterlyser man også klar dokumentation for, at brugen af mundbind er en effektiv måde at bremse smitten på.

- Situationen er alt for alvorlig til symbolske tiltag, siger Per Tønnesen. Han fremhæver, at det meget vel kan sende flere kunder i armene på udenlandske netbutikker.

- Derfor er vi nødt til at vide, at mundbind rent faktisk er med til at stoppe smittespredningen, når nu vi kræver, at tusindvis af butiksansatte bærer mundbind under en op til ti timer lang arbejdsdag. Uden evidens bag så indgribende et tiltag risikerer vi at skade den samlede sag, siger han.

Et stort studie af mundbind - som bygger på data fra 6.000 testpersoner - er ellers allerede færdiggjort. Men indtil videre har forskerne ikke kunnet få offentliggjort resultaterne i et tidsskrift. Samtidig er studiet i de seneste dage blevet genstand for kritik fra flere sider, skriver Videnskab.dk.

Brostrøm: Vi har dokumentation

Ved et pressemøde mandag eftermiddag understregede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at myndighederne har dokumentation for effekten af mundbind.

- Ja, det har vi. Det er ikke symbolpolitik. Vi har dokumentation for, at det har supplerende effekt i forhold til yderligere forebyggelse af smitte. Det er et supplement, ikke en erstatning, for de øvrige tiltag vi har, sagde han ifølge TV2 Øst..

- Dokumentationen er der. Den er ikke perfekt. Vi mangler stadig dokumentation. Men vi har rigeligt til at anbefale det, fortsatte Søren Brostrøm.

LÆS OGSÅ: Kortlægger coronakrisens påvirkning af otte byer: Første del er klar

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD