Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Modekoncern på slankekur taber trecifret millionbeløb

Foto: By Malene Birger



Tuesday den 15 October 2019 kl. 10:06 af: Kristian Holgersen

Efter en periode med store forandringer er modekoncern nærmest ikke til at kende. Flere brands er væk og millionerne fosser ud.

Skruer man tiden et regnskabsår tilbage, så tager modekoncernen IC Group sig væsentligt anderledes ud, end den gør i dag.

En større transformation har nemlig medført flere store forandringer. To brands er solgt fra, og så har stifteren, Niels Martinsen, købt hele koncernen tilbage, pillet den af børsen og sat hele bestyrelsen, inklusiv formanden, på porten.

Ovenpå den omgang har IC Group netop præsenteret et årsregnskab for 2018/19, hvor bundlinjen viser et tab på 165 millioner kroner.

Det er en enorm tilbagegang fra sidste års overskud på 1,6 milliarder kroner, som salget af mærket Peak Performance i høj grad var skyld i.

Taber omsætning

Med to brands tilbage i folden har IC Group formået at lande en omsætning på lige over en milliard kroner - en reduktion på 6,5 procent.

På grund af frasalgene er det svært at sammenligne årets nøgletal direkte med tidligere år. Resultatopgørelsen i årsregnskabet tæller da også kun de fortsatte aktiviteter med - altså mærkerne Tiger of Sweden og By Malene Birger med.

Antallet af butikker er også gået drastisk ned i koncernen fra 67 til 27. Det skyldes især frasalget af modekæden Saint Tropez i januar.

Bruttoresultatet går fra 734 millioner kroner til 584 millioner.

En gennemgribende transformation

I sommer lykkedes Niels Martinsen med at nå op på 91 procent af aktierne i IC Group gennem selskabet Friheden Invest. Dermed kunne han tvinge resten af aktionærerne til også at sælge deres aktier.

Med fuldt ejerskab havde Niels Martinsen fri bane til at afnotere IC Group fra børsen i august, udskifte hele bestyrelsen og selv sætte sig i formandsstolen. Det hang sammen med en gennemgribende forandring af koncernens forretningsmodel.

- Det er en meget udramatisk udskiftning, har direktøren for Friheden Invest, Per Hillebrandt Jensen, sagt til Finans.

- Friheden Invest ejer nu det hele af IC Group efter afnoteringen i august. Der er ikke meget aktivitet tilbage i IC Group, da alt er lagt ud til mærkerne, hvorfor der ikke længere er brug for en professionel bestyrelse, men derimod en intern bestyrelse, fortsatte han.

LÆS OGSÅ: Presset modekoncern får ny ejer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD