Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Millioninvestering skal sikre Trustpilot global vækst

Peter Holten Mühlmann grundlagde Trustpilot i 2007.
Foto: Per Valentin



Monday den 13 January 2014 kl. 10:49 af: Freja Thorbech

Med en trecifret millioninvestering fra en række internationale investorer kan det danske anmelderværktøj Trustpilot accelerere væksten.

25 millioner dollars, eller hvad der svarer til omkring 137 millioner danske kroner.

Det er, hvad den danske online platform for brugeranmeldelser Trustpilot nu har sikret sig. En række internationale investorer anført af DFJ Esprit i London og DFJ i Menlo Park i Californien vil med investeringen sikre det danske anmelderværktøj muligheden for at accelerere sin vækst på blandt andet det amerikanske marked. Det skriver Trustpilot i en pressemeddelelse.

- Trustpilot har skabt et solidt koncept for at etablere en global platform for pålidelige anmeldelser af onlinehandler til gavn for de millioner af forbrugere, der ønsker gode købsoplevelser online. Vi ser et stort potentiale for, at Trustpilot bliver den globale standard for anmeldelser af virksomheder, siger partner i DFJ Esprit, Krishna Visvanathan, i pressemeddelelsen.

Og ikke overraskende vækker investeringen glæde hos Trustpilot.

- Denne nye investering vil gøre det muligt for os at udvide til nye markeder og fortsætte med at forbedre betydningen og potentialet for onlineanmeldelser for både forbrugere og virksomhedskunder, siger Trustpilots CEO og grundlægger, Peter Holten Mühlmann.

Stor vækst ligger til grund for investering

Investeringen sker på baggrund af en vækst på 117 procent i antallet af brugeranmeldere, sådan at der i dag er over fem millioner forbrugere, der anmelder virksomheder på Trustpilot. Den globale vækst har samtidig også betydet, at Trustpilot har åbnet nye kontorer i New York og London. 

Trustpilot forsyner lige nu mere end 70.000 onlinebutikker med TrustScores baseret på mere end seks millioner anmeldelser, og hver måned tilføjer virksomheden 2.000 nye forhandlere og mere end 300.000 nye forbrugere til Trustpilots onlineplatform.

- Forbrugeren har mere magt end nogensinde før til at afgøre en virksomheds succes eller fiasko, og betydningen af onlineanmeldelser ændrer den måde, virksomhederne tænker kommunikation på. Virksomheder kan ikke længere gemme sig bag poleret indhold og smarte ord. I dag handler det om, hvordan virksomheder kan opbygge tillid og styre sit omdømme på en gennemsigtig måde, siger Peter Holten Mühlmann, der grundlagde Trustpilot i 2007.

Virksomheden har i dag 160 medarbejdere i henholdsvis København, London og New York og opererer i 24 lande

LÆS OGSÅ: Virksomheder køber falske kundeanmeldelser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD