Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

McDonalds med store planer: 1000 nye job i Danmark

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 11 april 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Fastfood-kæden løfter sløret for en øget satsning i hele Norden.

Selvom det gule M-logo er en fast del af bybilledet mange steder, så har markedet for Big Macs og Happy Meals slet ikke nået sit mætningspunkt.

Faktisk planlægger McDonald’s nu at åbne yderligere 100 nordiske restauranter gennem de næste fem år - og 200 inden for en tiårig periode. Det skriver fastfood-kæden i en pressemeddelelse.

- Der har været en sund markedsvækst på tværs af alle landene og vi ser et stort potentiale for vækst i alle de fire markeder i Norden, siger Group CEO for McDonald’s Norden, Christer Åberg.

- Vi er klar til at investere det, som er nødvendigt, for at kunne udnytte det potentiale. I dag betjener vi 150 millioner gæster hvert år i Norden og målet er at vi skal nå 200 millioner gæster om året, fortsætter han.

Vækst i Danmark

På det danske marked kommer vækstplanerne til at betyde 20 nye restauranter de næste fem år. Det vil skabe omkring 1000 nye arbejdspladser.

- Vi oplever en generel vækst i Danmark, og vi er stolte af at kunne levere vores bidrag ved at skabe 1.000 nye jobs både i de store byer og i provinsen, siger Joachim Knudsen, administrerende direktør, McDonalds Danmark.

- Vi er naturligvis også glade for, at endnu flere gæster dermed får bedre mulighed for at få serveret deres mad i vores opgraderede restauranter, fortsætter han.

Nye kræfter

Satsningen kommer et år efter, at Guy Hands blev såkaldt Development Licencee for McDonalds’s i Norge, Sverige, Danmark og Finland.

For nylig blev svenske Christer Åberg ansat som administrerende direktør i Norden, og med Åberg på plads er McDonald’s nu klar til accelerere planerne om ekspansion i de Nordiske lande.

LÆS OGSÅ: Dansker står bag digital kæmpe-satsning i McDonald's



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD