Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Lokalt fødevaremarked vil udvide med nye butikker

Foto: madmarked.dk



Torsdag den 3 juli 2014 kl. 14:46 af: Freja Thorbech

Et lokalt fødevarekoncept har åbnet fire butikker på et år og er allerede i gang med at planlægge åbningen af de næste mere end 20 butikker.

De lokale fødevarer vinder mere og mere indpas i den danske detailbranche.

Det gør sig ikke bare gældende i de eksisterende dagligvarebutikker, men også helt nye koncepter skyder op. Et af dem er MadMarked.

1. maj sidste år slog den første MadMarked-butik dørene op i Præstø, og siden er yderligere tre butikker kommet til i St. Heddinge, i Skovsgaard Gods på Langeland og i Lynæs.

Butikkerne har indtil nu været en stor succes, og stifterne har allerede planer om mange flere butikker rundt om i landet.

- Der er virkelig gang i den. Vi har omkring 20-25 projekter kørende lige nu, siger Birgitte Escherich, der er stifter og chefideolog for MadMarked A/S, mens hun opremser byer fra Aabenraa i Sønderjylland til Hillerød i Nordsjælland, der kan se frem til planlægning af en MadMarked-butik i fremtiden.

Fik nok af dårlig mad

Birgitte Escherich har tidligere arbejdet som rådgiver i fødevareerhvervet i 14 år, og en dag fik hun simpelthen nok.

- Jeg fik nok af at gå rundt derude i fabrikshallerne og storkøkkenerne og se, hvor elendigt det egentlig er, det vi spiser. Og jeg fik nok af at se, hvor elendigt det er den måde, vi producerer fødevarerne på ude på markerne. Og jeg fik nok af at se, hvor mange forstyrrende elementer og ubæredygtige processer, der egentlig er i fødevarefremstilling, forklarer hun om baggrunden for at åbne den første MadMarked-butik i Præstø.

Det gjorde hun i fællesskab med Jesper Skibstrup, der er tidligere direktør i supermarkedskæden ISO. Sammen udtænkte de det koncept, som skulle gøre fødevarernes vej fra marken til butikken langt mere gennemsigtig for forbrugeren. Derfor sælger MadMarked lokale, bæredygtige varer.

Sortimentet er et fuldt dækkende hverdagssortiment. Kød og grøntsager kommer fra lokale avlere, mens nogle af kolonialvarerne, som linser, kikærter og krydderier, importeres fra udlandet, fordi de ikke dyrkes i Danmark. MadMarked producerer dog også sin egen linje af kolonialvarer som ketchup, chilisovs og marmelader. Der bages også brød og laves mad i butikker for at optimere ressourcerne og undgå madspild.

Birgitte Escherich fortæller, at man hos Madmarked betragter sig selv som gårdbutik, supermarked, køkken, bageri og forsamlingshus i et.

Søger bæredygtige gastro-købmænd

Og nok er der planer om flere butikker og mange ildsjæle, der henvender sig for at åbne en MadMarked i deres lokalområde, men det er ikke hvem som helst, der kan åbne en MadMarked-butik.

Hele konceptet er bygget op omkring en særlig tankegang, og Birgitte Escherich betegner selv MadMarked som en bevægelse.

- Vi er det, vi laver, og det kan folk kan mærke, når de kommer ind. Det her er noget helt specielt. Der er ordentlighed hele vejen igennem. Selv vores personale er meget nøje udvalgt i forhold til hvilket mindset de har, og i forhold til hvad de udstråler, forklarer hun.

Derfor er det også en helt særlig type købmænd, som MadMarked vil samarbejde med.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD