Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Konstante udsalg kan dræne butikker for kunder

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 5 September 2019 kl. 11:35 af: Redaktionen

Godt nok kan slagtilbud skabe lange køer foran butikkerne. Men det giver også bagslag, lyder et af hovedpunkterne i en ny rapport.

Januarudsalg, sommerudsalg, mid-season sale, Black Friday og Cyber Monday. Efterhånden afløser den ene udsalgskampagne den anden.

Danske forbrugere har altså ofte mulighed for at gøre et ekstra godt køb. Men det kan give bagslag. Ni ud af ti nordiske handlende siger, at de har færre besøgende i deres fysiske butikker, når der ikke er udsalg.

Sådan lyder et hovedpunkterne i en ny rapport, som analyseinstituttet WBR har udarbejdet på vegne af Valitor, der leverer betalingsløsninger til danske og udenlandske virksomheder.

- Der er bred enighed blandt retailere om, at udsalgsperioder som fx Black Friday betyder, at færre forbrugere bruger den fysiske butik, når der ikke er udsalg. Det giver dage med meget lav aktivitet siger Bettina Thorkelin, nordisk chef i Valitor, i en pressemeddelelse.

Rapporten bygger på interviews med 60 ledere fra den nordiske detailhandel, og fokus har været på virksomheder med flere salgskanaler i form af både onlinehandel og fysiske butikker.

- Retailerne skal derfor overveje, hvilken rolle deres fysiske butik spiller i deres fremtidige strategi, siger Bettina Thorkelin.

Skal ikke konkurrere på pris

Ifølge undersøgelsen svarer tre ud af fire handlende, at de rendyrkede fysiske butikker ikke kan konkurrere med priserne online. I stedet kan de noget andet.

- Hver femte retailer mener, at de fysiske butikkers fordel er mulighed for at benytte nye teknologier som fx virtual reality og augmented reality. Næsten lige så mange nævnte muligheden for at tilbyde oplevelser, hvor kunderne kan se og opleve et produkt med flere forskellige sanser, siger Bettina Thorkelin.

Dertil kommer muligheden for at yde en god service.

- Retailerne er enige om, at den gode efter-købs-oplevelse er en af de fysiske butikkers forcer. Det understreges ved, at tre ud af fire mener, at kundeservicen efter salg i deres fysiske butikker er af høj kvalitet. Til sammenligning gælder det kun hver anden onlinebutik, siger Bettina Thorkelin.

Rapporten hedder "The High Street is Dead - Long Live the High Street".

LÆS OGSÅ: Systematisk fusk med udsalgsvarer i norsk kæde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD