Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Kan grænsehandel betale sig?

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 5 March 2013 kl. 09:20 af: Freja Thorbech

Debatten om grænsehandel er blusset op igen, efter nye udregninger viser, at der skal 3840 dåsesodavand med hjem, før turen til Tyskland kan betale sig.

Kan det betale sig at starte bilen, køre over grænsen og fylde bagagerummet med øl og vand.

Nej, lød det i går fra Nykredit, der havde regnet på, om grænsehandel egentlig kan betale sig.

I en pressemeddelelse skrev banken, at der skal 3840 dåsesodavand eller små tusind havarti-oste med hjem, hvis turen over grænsen skal tjene sig selv hjem.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Vækstplan mindsker ikke grænsehandel

- Enten snyder de danske forbrugere sig selv, eller også er de ikke først og fremmest drevet af besparelser og føler at turen frem og tilbage har en værdi i sig selv. I hvert faldt kan det langt fra altid betale sig at køre over grænsen efter vand, for at sige det sådan, sagde forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen i pressemeddelelsen. 

Regner med dyre øl

Bankens udregninger er dog lavet med udgangspunkt i blandt andet Heineken-øl, der er væsentlig dyrere end danskernes favoritter Carlsberg og Tuborg.

Det har fået forbrugeravisen 24timer til at tage fat i Nykredits forbrugerøkonom for at spørge ham, om det ikke er et misvisende regnestykke.

Det afviser han og henviser til, at pressemeddelelsen skal ses som et indspark til debatten om grænsehandel.

LÆS OGSÅ: Klumme: Er Skat på vildspor med grænsehandel?

- Vi vil signalere, at der måske ikke er lige så meget at spare ved at køre til grænsen, som folk måske går og tror, der er, siger Johan Juul-Jensen til 24timer.

Husk transportudgifterne

Nykredit lægger vægt på, at man også inkluderer de samlede transportudgifter, når man regner på om turen over grænsen kan betale sig. Her understreger banken, at det ikke kun er benzinudgifterne, man skal tage med. Med til regnestykket hører også slitage og værditab.

LÆS OGSÅ: Forsker: Grænsehandel har konsekvenser for detailbranchen

Hvis man samtidig medregner faste udgifter som forsikring, finansielle omkostninger og afgifter, koster turen tur-retur over grænsen 400 kroner fra Kolding og henholdsvis 800 kroner og 1.100 kroner, hvis turen startes i Århus eller København. 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD