Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Jysk byder tidligere lærling velkommen som topchef

Fra i dag er Rami Jensen adm. direktør og præsident for Jysk. Foto: PR.




Friday den 1 September 2023 kl. 11:35 af: Kristian Holgersen

En lang karriererejse kulminerer i dag, hvor Rami Jensen endelig kan kalde sig adm. direktør for 30.000 ansatte i Jysk.

Tilbage i 1994 startede Rami Jensen som lærling i Jysk.

Siden har han arbejdet sig mod toppen skridt for skridt, og fredag den 1. september kulminerer det hele. Det er nemlig hans første dag som adm. direktør og præsident for Jysk og de 3.300 butikker, som boligkæden består af.

Genmem et år har han arbejdet tæt sammen med den tidligere direktør, Jan Bøgh, om overdragelsen.

- Jeg ser meget frem til at træde fuldt ind i rollen som President og CEO, siger Rami Jensen.

- Jysk er en virksomhed, der har leveret rekordresultater og vækst, siden virksomheden blev grundlagt i 1979 af Lars Larsen og senere med Jan Bøgh som President og CEO. Det er lidt af en opgave at forsøge at matche det, men jeg er sikker på, at ved at forblive tro mod Jysks kerneværdier, så vil vi fortsætte med at vækste og udvikle virksomheden, siger han.

I næsten hele sit voksne arbejdsliv har Rami Jensen tilbragt hos Jysk. Han var 20 år, da han startede som elev i 1994 i en butik i Esbjerg.

Da han i 2018 forlod Jysk, var det for at blive direktør for møbelkæden Ilva, som også er en del af Lars Larsen Group. Den stilling havde han indtil 2022, hvor han igen blev en del af Jysk.

- Jysk har løbende tilbudt mig gode muligheder for at udvikle mig personligt og udvikle min karriere i virksomheden, siger Rami Jensen.


Rami Jensens vej til toppen af Jysk

1994-1996: Lærling JYSK Esbjerg (Danmark)
2000-2004: Distriktschef, JYSK (Københavnsområdet)
2005-2009: Landedirektør, JYSK Ungarn, Slovenien og Kroatien
2013-2018: Executive Vice President, Business Development, JYSK
2018-2022: CEO, ILVA
2022-2023: Deputy President og CEO, JYSK

Kilde: Jysk


LÆS OGSÅ: Jysk gør status på en af kædens største investeringer nogensinde



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD