Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

JYSK-direktør stopper

Jonas Schrøder skifter fra 1. september jobbet som kommunikations- og CSR-direktør i JYSK ud med et job hos kommunikatonsbureauet Mannov.
Foto: JYSK



Wednesday den 1 July 2015 kl. 06:20 af: Freja Thorbech

Efter syv år siger JYSKs kommunikations- og CSR-direktør nu farvel til dynegiganten.

JYSK skal nu på jagt efter en ny kommunikations- og CSR-direktør.

Jonas Schrøder, der har siddet i stillingen de sidste syv år, skal i stedet prøve kræfter med kommunikationsrådgivning. Det sker i kommunikationsbureauet Mannov, hvor han tiltræder som seniorkonsulent den 1. september. 

- Det har været syv fantastiske år i JYSK – og det bliver vemodigt at sige farvel til en masse gode kolleger og samarbejdspartnere. Men jeg glæder mig også til fra 1. september at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste kommunikationsfolk, siger Jonas Schrøder til detailfolk.dk.

Han tilføjer, at han vil bruge sin erfaring fra en af landets førende detailvirksomheder samt sin journalistiske erfaring fra Berlingske Business og avisens Christiansborg-redaktion i sit fremtidige arbejde med Mannovs kunder.

Hos JYSK er jagten nu gået ind på en efterfølger, og detailgiganten har tirsdag slået den ledige stilling op.

Lars Larsen åbnede den første JYSK-butik i 1979, og i dag har JYSK GROUP over 2.200 butikker og 19.000 medarbejdere i 38 lande. Koncernen omsætter årligt for 20,7 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: JYSK indtager nyt land



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD