Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Intime idealister har åbnet deres første fysiske butik





Thursday den 14 October 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

Sexlegetøj skal være en del af hverdagen, lyder det fra holdet bag en webshop, som nu også er rykket ud i den fysiske verden.

En fredag eftermiddag var der pludselig tæt af mennesker omkring et hjørne af Guldbergsgade på indre Nørrebro.

Det viste sig at være kø til åbningen af en lyserød butik med navnet Peech, hvor sortimentet blandt andet byder på vibratorer og håndlavede dildoer.

Hidtil har Peech solgt produkter til intim velvære - eller sexlegetøj i mere daglig tale - på nettet. Men nu er virksomheden også blevet en del af gadebilledet, og det er et vigtigt signal at sende, lyder det fra medstifter Clara Filippa Damgaard Andersen.

- Om du er på vej hjem fra arbejde, Empire bio eller du skal ud at spise, går du forbi butikken, som ligger centralt og synligt i kvarteret, siger hun.

- Dermed håber vi på at skabe bevidsthed om vigtigheden af intim velvære og dermed vise, at det ikke er farligt at udforske og forkæle sig selv. Vi ønsker at indbyde til, at man nemt og uden skam kan komme ind fra gaden og købe produkter med hjem på vej fra arbejde, siger Clara Filippa Damgaard Andersen.

Inden for i butikken, som står varerne ikke kønsopdelt på hylderne. Det er et helt bevidst valg.

- Intim velvære handler ikke om køn, men om nydelse, tryghed og ro. Derfor bryder vi med de klassiske kønsstereotypiske forventninger til, hvordan sexlegetøj skal se ud og bruges, siger Clara Filippa Damgaard Andersen.

LÆS OGSÅ: Makkerpar bag guldrandet forretning jubler over international pris



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD