Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Imerco melder om fremgang trods underskud

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 12 February 2014 kl. 09:39 af: Freja Thorbech

Isenkræmmerkæden er i gang med en turnaround, som allerede er slået igennem i regnskabet, der dog stadig melder om minus på bundlinjen.

Det går den rigtige vej for Imerco.

Isenkræmmerkæden forbedrer i regnskabet 2012/13 sin driftsindtjening med 28 millioner kroner til 10 millioner kroner. Kæden offentliggør sit årsregnskab i næste uge, men har allerede nu offentliggjort de første nøgletal.

Sidste år havde kæden et underskud på 44,7 millioner kroner efter skat, mens resultatet i år lander på et minus på 20 millioner kroner, erfarer Berlingske Business.

Samtidig er kædens omsætning faldet med 50 millioner kroner til 1.004 millioner kroner.

- Den igangværende turn-around forløber planmæssigt om end resultatet endnu ikke er tilfredsstillende, skriver Imerco i en kommentar til tallene.

Ny strategi viser sin effekt

Imercos turnaround strategi tager udgangspunkt i en loyal kundeskare, onlinetilstedeværelse og de helt rigtige butikker på de helt rigtige steder, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Kundeklub er afsættet til fremtidens Imerco

- Organisationen er blevet tilpasset markedsforholdene, og vi er klar til at justere op og ned, hvis det bliver nødvendigt. Det er meget glædeligt, at vores nye strategi virker, og at resultatet af vore mange tiltag slog igennem med fuld effekt i den netop afviklede julehandel 2013. Imerco realiserede markant vækst i driftsindtjeningen i det nye års største og vigtigste kvartal, og vi er godt på vej til at levere endnu et markant løft i indtjeningen i året 2013/14, siger adm. direktør Frederik Brønnum i en udtalelse.

LÆS OGSÅ: Imerco melder om god julestart

Imerco blev stiftet i 1928 og har i dag mere end 150 butikker fordelt over hele landet. Kæden driver en af Danmarks største kundeklubber med mere end 1 million medlemmer.

LÆS OGSÅ: Imercos kundeklub runder en million medlemmer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD